Agerhøne (Perdix perdix)

Feltkendetegn

28-32 cm lang, lille, buttet hønsefugl med korte, afrundede vinger og kort hale. Fjerdragten er i gråbrune farver med et gråt bryst. Hos hannen har vingerne kastanjebrune dækfjer med en hvidlig midterstribe. Hovedet har orangebrun strube og kind, ryggen har mørke brune dækfjer med hvidlig midte.

Hannen kendes på en hesteskoformet, brun stor plet på brystet, som hos hunnen kan være mere utydelig. Desuden har hunnen lyse tværstriber på vingernes dækfjer, der mangler hos hannen. Ungfugle er gul- og gråbrune og mangler den orange strube, det grå bryst og bugpletten.

Forveksling

Agerhønen kan forveksles med fasanhønen og vagtlen. Fasanhønen har dog en væsentlig længere hale, hvor agerhønen er mindre og mere buttet. Vagtlen er mindre og har ikke orangebrun strube og kind og er mere mørkebrun med lange, hvide striber ned langs kroppen.

Udbredelse og levesteder

Agerhønen lever på åbne stepper, og det oprindelige udbredelsesområde strækker sig fra Østeuropa til Sibirien. Den bredte sig til det meste af Vest- og Sydeuropa i takt med skovrydningen. Den er indført mange steder på grund af dens store jagtlige betydning, herunder også på øerne i Danmark. Dog er den med al sandsynlighed selv indvandret til Jylland.  I Danmark er agerhønen udbredt i det åbne land, især på ekstensivt dyrkede arealer

Føde

Agerhønen lever som voksen af frø- og grøntføde fra ukrudtsarter, som pileurt, mælde, hanekro og rapgræs m. v. På grund af øget ukrudtsbekæmpelse i landbruget i dag er korn blevet en meget vigtig fødekomponent. Om vinteren finder agerhønen især føden på marker med vintersæd eller græs.

Kyllingerne lever de første par uger kun af insekter, blandt andet bladlus og larver m. fl. Efter et par uger skifter kyllingerne efterhånden over til plantekost.

Yngleforhold

Agerhønen yngler i det åbne land. Den bygger sin rede i ældre, uforstyrrede græs- og urtebevoksninger, gerne ved levende hegn, markskel, jorddiger o. l. Reden er en lille græs-foret fordybning i jorden. Æggene lægges i starten af maj, og agerhønen kan lægge op til 24 æg med et gennemsnit på ca. 16 æg. Hvis reden og æggene ødelægges, kan hønen lægge en ny omgang æg. Begge køn deltager i yngelplejen. Agerhønen er kønsmoden i en alder af 1 år.

Kyllingerne klækkes efter 23-25 dage, og allerede få timer efter forlader kyllingerne reden og følger forældrene. De søger selv deres føde i form af insekter, og efter ca. to uger kan de flyve. Kyllingerne kan klare sig selv efter ca. 3 måneder.

Agerhønen er en standfugl, der bliver i det samme område året rundt. Den holder sammen i små familieflokke, der især kan ses om vinteren på snedækkede marker, hvor de klumper sig tæt sammen. Sidst på vinteren opløses flokkene, hvorefter fuglene parvis danner territorier op til parringen, der foregår i februar.

Bestandsudvikling

Agerhønen er gået stærkt tilbage siden 1950´erne i hele Vesteuropa, sandsynligvis på grund af de store ændringer i landbrugsdriften. I Danmark har faldet været fra ca. 100.000 da bestanden var størst til omkring 6000 par. De store dyrkede marker, der er effektivt ryddet for ukrudt og skadedyr, udgør en reel ørken for agerhønen. Det gør det ikke bedre, at agerhønen er standfugl i udpræget grad.

Især kyllingedødeligheden er høj. Det skyldes sandsynligvis, at øget sprøjtning med pesticider dræber de insekter, som er deres hovedfødekilde. Bekæmpelse af ukrudtsplanter, f.eks. i grøftekanter, påvirker også fødeunderlaget for de voksne fugle.

Agerhønen er dog ikke klassificeret som en truet art, da der stadigvæk findes en meget stor bestand verden over. Det anslås, at der findes omkring 5-10 millioner individer verden over. Europa huser 25-49 % af verdens bestand.

Jagtmuligheder og fredninger

Fordi agerhønsebestanden i Danmark har været i tilbagegang er jagttiden i flere omgange blevet ændret.

Danmarks Jægerforbund anslår, at der udsættes mellem 50.000 og 70.000 opdrættede agerhøns i Danmark, og det er derfor umuligt at vurdere indflydelsen af jagt på bestanden af de vilde agerhøns. Der er fundet en sammenhæng mellem bestandstætheder af vilde agerhøns og jagtudbytte, men udsætninger påvirker formentlig den geografiske fordeling af jagtudbyttet. Der er et højere jagtudbytte på Øerne end i Jylland.

Jagtudbyttet var i sæsonen 2014/2015 på 27.800 individer.

Jagt på agerhøne i områder med små tætheder anses ikke for at være bæredygtig, og det er blevet foreslået i forvaltningsplanen for agerhønen fra 2013, at afskydningen på frivillig basis afstemmes lokalt i forhold til bestandstætheden. I forvaltningsplanen anbefales det også, at der ikke drives jagt i områder med en ynglebestand på under 5 par agerhøns pr. kvadratkilometer eller en efterårsbestand på under 20 agerhøns pr. kvadratkilometer. Disse tiltag kræver dog systematiske og ensartede optællinger af bestanden.

Danmarks Jægerforbund arbejder i vores markvildtprojekt intensivt med at forbedre vilkårene for markvildtet i Danmark - herunder agerhønen. Ifølge tælledata udført i projektets lav følger jægerne i stor stil retningslinjerne. Hvis det ukritisk antages, at lavenes optællingsresultater afspejler bestandsniveauerne for agerhøns i deres respektive hjemkommuner, kan den nationale vildtudbyttestatistik bruges. Ved at sammenholde markvildtlavenes optællinger med vildtudbyttet på kommuneniveau viser den overordnede tendens her, at markvildtbestandene ikke overudnyttes. Jægerne følger dermed frivilligt anbefalingerne i forvaltningsplanen.

DJ´s holdning

Jagtudbyttet er ikke begrænsende faktor ift. bestandsudviklingen. Der ønskes øget jagttid til 15. november.

I forhold til retningslinjer for afskydning af agerhønen henvises til Naturstyrelsens forvaltningsplan for agerhøne. Se grafik.

Foto af: Niels Søndergaard, Danmarks Jægeforbund, og Grafik af Naturstyrelsen