Markvildtprojektet bygger på samarbejde

Danmarks Jægerforbund går foran, men det ville ikke kunne lade sig gøre uden bred opbakning fra en række af de andre grønne organisationer. For ligesom det handler om at arbejde på tværs af skel på lokalt plan, skal der også arbejdes sammen på tværs af de grønne organisationer, hvis projektet skal have succes.

Projektfasen, der startede den 1. januar 2013 har fået økonomisk støtte fra Naturstyrelsen, og Danmarks Jægerforbund har også bidraget med midler til opstartsfasen. Det har medført, at der nu er etableret et Markvildts-Team med base på Kalø i Danmarks Jægerforbund.

Den Nationale Markvildtgruppe

Til at varetage arbejdet på tværs af organisationerne er der nedsat en National Markvildtgruppe, der har omdrejningspunkt i markvildtsprojektet. Den nationale markvildtgruppe understøtter projektledelsen og sikrer, at projektet er på rette vej, med udgangspunkt i den udarbejdede projektbeskrivelse.

Den Nationale Markvildtgruppe har repræsentanter fra følgende organisationer

  • Danmarks Jægerforbund - DJ
  • Dansk Ornitologisk Forening - DOF
  • Danmarks Naturfredningsforening - DN
  • Landbrug og Fødevare
  • Dyrenes Beskyttelse
  • Friluftsrådet
  • Naturstyrelsen

Ud over den Nationale Markvildtgruppe tilføres projektet input gennem en Koordineringsgruppe. Gruppen samles en til to gange årligt og har til formål at sikre inddragelse af relevante interessenters synspunkter i arbejdet med markvildt. Gruppen er rådgivende.

Koordineringsgruppen består af repræsentanter fra en række organisationer og videns institutioner

  • Plantning og landskab
  • Danmarks Biavlerforening
  • Landboforeningerne
  • De stående Jagthundeklubber (FJD)
  • Skov og Landskab
  • Spaniel Klubben
  • Klubben for FT spaniels
  • SEGES
  • Institut for agroøkologi, AU
  • Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)
  • Bæredygtigt Landbrug
  • Økologisk Landsforening