Søer og vandhuller

Til en velfungerende biotop hører en sø, og den er i mange tilfælde en forudsætning for, at visse vildtarter indfinder sig. En række vildtarter er direkte afhængige af områder med vand. De kaldes vandfugle og omfatter både svømme- og vadefugle.

Danmarks vådområder er svundet meget ind. Alene i Vesthimmerland blev vådområderne i perioden fra 1880 til 1960 reduceret fra 1.000 hektar til blot 67 hektar. Heldigvis har der i de senere årtier været meget fokus på denne udvikling, og mange hektar vådområde er genoprettet.

Der er cirka 120.000 søer i Danmark. En betydelig del af dem er etableret alene med det formål at forbedre jagtmuligheder, og mange af dem har udsætning af ænder som specifikt formål.

Vådområder under beskyttelse

 

Søer defineres som vådområder og er derfor omfattet af den såkaldte Ramsar-konvention. Definitionen er: Vådområder er dels fjord- og havområder, hvis dybde ikke overstiger 6 meter ved ebbe, dels indlandsvande, det være sig kunstige, permanente eller sæsonbestemte, stillestående eller rindende, ferske, brakke eller salte. Enge, kær og moser falder således også inden for definitionen af vådområder.

Formålet med Ramsar-konventionen er især at beskytte vådområder af hensyn til vandfugle. Dette begreb dækker samtlige arter eller artsgrupper af fugle, der er afhængige af vådområder.

Beskyttelsen af vådområder rækker dog videre end til fuglene. Målet for beskyttelsen er desuden bæredygtig brug af plante- og dyreliv.

Fuglenes livsbetingelser i de danske vådområder har været påvirket af afvanding, dræning, opdyrkning, omlægning, tilgroning og forurening. En overordnet konklusion er, at arter tilknyttet sø og sump generelt har klaret sig godt.

Engfugle i vanskeligheder

Tilgroning og vandmiljøer med et højt indhold af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) har imidlertid medført, at visse arter er blevet favoriseret. Og mange af de mere specialiserede engfugle har haft – og har fortsat – vanskelige livsbetingelser, fordi der mangler lavvandede enge.

Etablering af flere lavvandede søer i Danmark vil have en meget positiv effekt på miljøet, både i form af mindre udvaskning af næringsstoffer, udledning af drivhusgasser og CO2. Etableringen kan eventuelt ske ved at overvande landbrugsarealer med vedvarende græs og dyrket mark.

Drikkevand til pattedyr

Søer sikrer drikkevand til pattedyr, og odderen lever eksempelvis store dele af sit liv i vand. Det gør den helt afhængig af vådområder eller vandløb for at opretholde livet.

Fuglevildt bruger vådområder som ynglesteder, føde- og rastemuligheder. Nogle fugle yngler i moser og kær, andre på strandenge. Atter andre bygger rede mere eller mindre i vådområderne eller ved kanten af dem.

Nogle fugle benytter kun vådområderne som fødedepoter i kortere eller længere perioder, inden de trækker videre til andre himmelstrøg for at yngle.

Søer som rastepladser

Endelig fungerer vådområderne som rastepladser for en række fugle. Grågæs trækker således ind til større eller mindre søer og overnatter, efter at de har indtaget føde for sidste gang i løbet af dagen. Tidligt næste morgen trækker de ofte tilbage til steder med føde såsom marker og vedvarende græsarealer.

Når gæssene fælder og i en periode ikke kan flyve, er større vådområder, hvor de kan raste sikkert, afgørende for at de overlever.

Søer er som regel en type vådområder, som vildtplejeren har mulighed for at beskytte og påvirke. Også her er det vigtigt at formulere nogle mål for etableringen eller plejen, så indsatsen kan målrettes.

Etablering og pleje af søer

Inden man etablerer og plejer en sø, skal man kontakte kommunen. Eksisterende søer er omfattet af naturbeskyttelsesloven, og nyetablering kræver tilladelse fra kommunen. Derudover kan det anbefales at tage kontakt til lokale rådgivere med ekspertise på området for at få hjælp til at skrive en ansøgning.

Inden kontakten til kommunen er det en god idé at overveje følgende spørgsmål:

  • Skal søen tilgodese vildt, insekter, padder og krybdyr generelt?
  • Skal søen give specifikke vildtarter gode fødemuligheder i form af dyrisk føde, planteføde eller måske en kombination heraf?
  • Skal søen give optimale ynglebetingelser for ænder og gæs?
  • Skal søen primært sikre gode rastemuligheder for ænder og gæs?
  • Skal søen fungere som udsætningssted for ænder til jagt?
  • Skal der fra søen skydes ænder på træk eller opfløj (stationære fugle der jages op)?
  • Skal søen give drikkemuligheder for vildtet (især fasaner er meget afhængige af tilgængeligt drikkevand)?

Ved nyetablering bør der herudover overvejes flere andre forhold. Hvor skal søen placeres, og hvordan påvirker det de omkringliggende arealer? Hvordan skal den fremtidige pleje organiseres?

Den bedste sø for vildtet har mange vige og næs, kombineret med varierende vanddybder. Der må meget gerne være store dele af søen, som afgræsses af kreaturer. Deres afgræsning giver god adgang til søen, og samtidig gror søen ikke til langs bredden. Det bidrager til en øget produktion af føde, som er til gavn for vandfuglene.