Insektvolde

Insektvolde fungerer som redebiotop og som biotop for insekter og dermed også som fødekilde for landbrugslandets dyr.

Insektvolde kan indgå i 3 eller 5-årige biotopplaner

Krav Insektvolde ifølge retningslinjer for biotopplaner

  • Tilsås med tuegræsser.
  • Hvis flere volde etableres ved siden af hinanden, skal der minimum være 20 meter imellem dem.
  • Insektvolden skal være placeret således, at 50% af strækningen er soleksponeret.
  • Skal etableres med almindelige landbrugsmaskiner og skal kunne fjernes med disse igen.
  • Skal være 1 meter bred ved foden.
  • Må ikke gødskes eller sprøjtes, dog må selektive midler anvendes til bekæmpelse af bjørneklo, brændenælder, tidsler og flyvehavre.

Anvendes tiltaget i en 3 eller 5-årige biotopplan, skal tiltaget opretholdes i henholdsvis 3 eller 5 år. Det er dog muligt at omlægge 30% af tiltaget årligt.

Regler for direkte arealstøtte

  • Insektvolden må ikke være højere eller brede end, at den kan pløjes væk igen.
  • Insektvolden skal friholdes for tilgroning af buske og træer.
  • Permanente afgrøder må ikke indgå i afgrødesammensætningen på insektvolden, som f.eks. rørgræs og elefantgræs.