Regulering af vildt

For at sikre de bedst tænkelige livsbetingelser for vildtet er det i et vist omfang nødvendigt at regulere rovvildt. Det gælder især i forbindelse med en række vildtarters reproduktion. Her kan rovvildtets aktivitet og den deraf følgende prædation – indhug i bestanden af byttedyr – have afgørende betydning for, hvor godt reproduktionen lykkes.

Forudsætninger for regulering

Inden rovvildt reguleres, skal en række betingelser være opfyldt, og i nogle tilfælde skal der indhentes tilladelser. Regulering kan – afhængigt af arten – ske ved brug af fælder eller ved beskydning.

Reglerne er nærmere beskrevet i lovsamlingen, og i kapitel 9 er de jagtformer, der kan anvendes til regulering, forklaret.

Regulering – en nødvendighed

Nogle markvildtsarter er så trængt i bestemte områder, at det er nødvendigt i en periode at regulere rovvildtet. Det giver de trængte arter en chance for at etablere sig i et omfang, der sikrer deres forsatte tilstedeværelse. Fx har man på en række danske øer erfaret, at hvis rævebestanden forsvinder på grund af eksempelvis skab, bliver resultatet en voldsom fremgang for de fleste småvildtarter.

Afkræftede kyllinger – mange rævehvalpe

Ifølge tyske undersøgelser er der en sammenhæng mellem størrelsen på rævenes kuld og betingelserne for hønsefuglenes reproduktion. Når hønsefuglene i en våd sommer har dårlige betingelser for reproduktion, får de små kuld. Omvendt får rævene tilsvarende større kuld, fordi deres hvalpe har lettere ved at jage føde – hønsefuglenes kyllinger, som er svækkede på grund af vejrforholdene.

For de fleste rovvildtarter gælder, at det er yderst sjældent, man ser dem. Derfor skal man kigge efter spor og efterladenskaber fra deres jagt for at konstatere, om de findes i et område. Kun på den måde kan man vurdere, om der er et problem med rovvildt.