Fodring

Fodring af vildt kan have afgørende betydning for både enkeltindividers og den samlede bestands overlevelse i et område. Det kan imidlertid også have negativ effekt, hvis det gøres forkert.

Fodring skal ske ud fra et erkendt behov, med et velovervejet formål og tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre den. Ellers er det bedre at lade være.

Formålet kan være at øge et områdes bæreevne for vildt i det hele taget. Det kan også være at forbedre fødekvaliteten specifikt til fremme af hjortevildt med gode trofæer.

Fodring af hjortevildt

Generelt behøver hjortevildtet i Danmark ikke tilskudsfoder. Og meget tyder på, at fodring af især råvildt har nogle særdeles negative effekter for bestandene på bestemte lokaliteter. Det gælder især steder, hvor råvildtet takket være fodringen står meget tæt. Det er ikke naturligt for råvildt, og derfor kan det medføre sygdomme.

De fleste andre hjortearter kan have gavn af at blive fodret med forskellige kornafgrøder, rodfrugter og ensilage. Hvis man fodrer, skal man imidlertid sikre sig, at foderet indeholder foderemner med lange fibre. For at en drøvtyggermave skal fungere, har den nemlig brug for lange plantefibre, som sætter drøvtygningen i gang. I modsat fald kan det føre til forstyrrelser af fordøjelsen, som i værste fald kan være dødbringende.

Undgå kraftfoder

Fodring med kraftfoder bør undgås, da det er svært at styre fodermængden til det enkelte individ. Samtidig er det forbundet med større risiko for, at hjortevildtet tager skade af foderet end tilfældet er ved fodring med eksempelvis havre eller andre kornsorter med skal.

Grovfoder bør være grundlaget for fodring af hjortevildt. Men det er vigtigt at vælge en type grovfoder af høj kvalitet.

Vinterfodring skal indledes, inden efteråret for alvor sætter ind. Ellers kan vildtets fordøjelsessystem ikke vænne sig til foderet. Hvis man midt om vinteren begynder at fodre med foder, der har et højt energiindhold, risikerer man, at det skader dyrene.

Fodring af fuglevildt

I et land som Danmark, hvor landbrugsdriften er intensiv, er der behov for en hjælpende hånd til markvildtet i form af fodring. Agerhøne og fasan har eksempelvis særdeles vanskelige livsbetingelser på grund af landbrugsdriften. For dem kan fodring direkte medvirke til bedre vilkår.

Fra England ved vi, at fodring af agerhøns og fasaner har stor betydning for deres reproduktion. Det samme gælder en række andre fugle i det åbne land, som er trængt af intensivt jordbrug – eller det faktum, at der lever flere og flere mennesker på samme plads.

For agerhønen og fasanhønen er adgangen til tilstrækkelig vinterføde afgørende for forårets reproduktion. Hvis hønerne ikke opbygger en tilstrækkelig foderstand gennem efterår og vinter, kan de ikke yngle. Derfor kan vinterfodring med eksempelvis hvede hjælpe bestandene af agerhøns og fasaner markant.

For at opnå den ønskede effekt skal fuglene fodres fra det sene efterår frem til foråret.