Hvad skyldes råvildtsyge?

”Råvildtsyge” og hvad så? Hvad er råvildtsyge egentligt? Er ”råvildtsyge” et udtryk for en ny aggressiv sygdom i vores danske bestande af råvildt, eller er det et udtryk for en forfejlet forvaltning sammenholdt med, at råvildtets naturlige bæreevne måske er nået i områder med ”råvildtsyge”? Måske er det en kombination af flere dele, og måske er løsningen faktisk lige til: Helt overordnet handler det nemlig om at skyde flere af de rigtige dyr og at undgå fodring.

Skrevet af: Niels Søndergaard, Danmarks Jægerforbund, 25. maj 2016
Foto af: Thomas Iversen og DTU Veterinærinstituttet

Ansvaret for forvaltningen af vores danske hjortevildt påhviler i høj udstrækning jægerne. Det er jægerne, der afskyder, fodrer, udfører terrænpleje og meget andet. Derfor er der al mulig grund til at evaluere på forvaltningen, når noget ikke går som forventet. Naturligvis har lodsejere, planteavlere og skovdyrkere også et medansvar, men det er reelt jægerne, der som de udøvende forvaltere, har det største ansvar.

Bedre fødegrundlag giver flere dyr

De stigende bestandsniveauer vi har set hos råvildt igennem de senere årtier, er med stor sandsynlighed et udtryk for, at livsbetingelserne har været særligt fordelagtige. Landskabet har haft karakter af at være

”ny og ung natur” – primært på grund af flere vintergrønne marker - hvilket råvildt kvitterer for. Råvildt er nemlig en pionerart, hvilket betyder, at de trives godt i områder med ny og frisk vegetation.

Eksempelvis er fødeudbud og –tilgængelighed for råvildtet særlig attraktivt efter skovrydninger eller stormfald. Det kan normalt ses i de kommende års øgede udbytte af råvildt for jægerne. Når skoven ældes, vil fødegrundlaget for råvildtet i reglen blive ringere.

Effekten af en kombination af vintergrønne marker og flere nye skove på grund af storm eller skovrejsning er, at råvildtet har fået et bedre fødegrundlag de senere årtier.

Råvildtsyge særligt udtalt på fyn

Siden ”råvildtsygen” i starten af 00’erne gjorde sit indtog på Fyn, er bestandene faldet voldsomt og ligefrem forsvundet fra visse lokaliteter. Sættes råvildtudbyttet i det tidligere Fyns amt – altså før bestandskollapset - til indeks 100, så er udbyttet siden da faldet til indeks 35-40. Der er altså tale en voldsom nedgang. Det kan tolkes som om råvildtbestanden er gået voldsomt tilbage siden kollapset i 2002-2004. Flere steder meldes der fortsat om symptomer.

Spørgsmålet er, om effekten af de forbedrede fødemuligheder nu er overstået, og vi er på vej mod en normaltilstand – altså en situation hvor bestandene tilpasses områdets naturlige bæreevne. Sammenligner vi udbyttet af råvildt på Fyn med Lolland-Falster, så kunne meget tyde på, at vi på nuværende tidspunkt har et udbytte, der er naturligt i forhold til bæreevnen. Naturligvis under forudsætning af at bæreevnen på Fyn er nogenlunde sammenlignelig med den på Lolland-Falster.

Fodring og afskydning forværrer problemerne

Hertil kommer, at fodring med sikkerhed ikke bidrager til bedre sundhed hos råvildt. Råvildt tåler ikke at gå tæt sammen på et lille areal. Og det er ofte, hvad der sker, når der fodres.

Her lokkes råvildtet til at gå for tæt sammen i forhold til, hvad de naturligt ville gøre uden fodring. Det forværrer smitterisikoen for sygdomme og parasitter. Der er i øvrigt intet, der tyder på, at råvildtet mangler føde – heller ikke i vintermånederne.

Desuden kan det konstateres, at man flere steder undlader at skyde hundyr og lam, og stort set kun nedlægger bukke. Det resulterer i en skæv alders- og kønssammensætning, hvilket i sagens natur forværrer situationen: Vi får et alt for stort produktionsapparat.

Korrekt forvaltning kan forhindre sygdom

En række fagfolk er enige om, at den såkaldte ”råvildtsyge” med stor sandsynlighed kan forhindres med den rette forvaltning. De steder hvor ”råvildtsygen” er registreret, er der typisk en stor bestand af råvildt, som overstiger terrænets naturlige bæreevne, og dermed giver anledning til mange parasitbelastede dyr, som igen giver anledning til mistrivsel hos råvildtet.

Fodring vil – som nævnt - forværre omfanget af ”råvildtsygen”, det handler derfor om at tilpasse bestanden af råvildt. Bestandstætheden skal være i balance med områdets bæreevner, hvilket også indebærer at man tager højde for eventuelle andre hjortevildtarters tilstedeværelse.

Komplekst billede

Undersøgelser af ”råvildtsyge” har imidlertid ikke kunnet påvise en entydig årsag til sygdommen. De hyppigste årsager til symptomer med afmagring og diarré er aldersdomssvækkelse, høj parasit belastning, vom forsuring ved forkert fødesammensætning og sand i fordøjelsessystemet.  Sidstnævnte kan være et resultat af fodring og forkert fodringsteknik.

Der har været observeret lokale tilfælde af bestandskollaps, før det kunne ses i den officielle vildtudbyttestatistik. Første dokumenterede tilfælde af ”råvildtsyge” blev konstateret i 1985. Her så man afmagring og diarré i en tæt bestand af råvildt med intensiv fodring. Observationerne har fra de første tilfælde blev dokumenteret altså peget på tæthedsafhængige årsager, hvor råvildt, som en solitær levende og territoriehævdende art, må forventes at være mere sensitiv end de større hjortevildtarter, der lever i rudler.

DJ vil sikre mere viden

Danmarks Jægerforbund har i samarbejde med Naturstyrelsen, Danmarks Tekniske Universitet – Veterinærinstituttet (DTU), Københavns Universitet - Institute for Veterinary Disease Biology, Århus Universitet - DCE taget initiativ til, at vi øger vidensindsamlingen om ”råvildtsyge”. Samarbejdet vil også komme med fælles anbefalinger, der kan afhjælpe problemerne og årsagerne, der er knyttet til ”råvildtsyge”.

Det er afgørende, at vi som jægere forstår, at målsætning ved forvaltningen er at opnå robuste dyr; Altså dyr, der er modstandsdygtige over for ændringer i eksterne påvirkninger af deres miljø.

DTU vil fortsat gerne have tilsendt faldvildt, og dyr som aflives med symptomer.

Gode råd for en ansvarsfuld forvaltning af råvildt:

  • Skyd to lam og én rå for hver buk, der nedlægges. Og gerne i nævnte rækkefølge.
  • Undlad fodring.

Knæk og bræk!