Organisering og struktur

Læs om Danmarks Jægerforbunds organisering af arbejdet med det danske hjortevildt og fremtidens forvaltning heraf.

Danmarks Jægerforbund arbejder for faglighed og saglighed i hjortevildtarbejdet. Beslutninger bliver truffet på baggrund af evidens og ikke følelser. Det er ud fra fakta og evidens, at de forskellige arbejdsgrupper kommer med anbefalinger til hjortevildtarbejdet.

Nedenstående oversigt giver et nemt og hurtigt overblik over den organisatoriske struktur, aktører og beslutningsproces i hjortevildtarbejdet. Under hvert punkt i oversigten findes en kort beskrivelse af de forskellige aktører i hjortevildtarbejdet, med mulighed for at læse klikke videre og læse mere.

  • Miljø- og Fødevareministeren

  • Vildtforvaltningsrådet

    • Vildtforvaltningsrådet består af formand Jan Eriksen, som er udpeget af ministeren og otte interesseorganisationer heriblandt Danmarks Jægerforbund. Rådet er nedsat af ministeren. Vildtforvaltningsrådet har stor indflydelse på beslutningerne, og ministeren følger ofte rådets anbefalinger, når der er enighed blandt rådets medlemmer.
    • Læs mere om vildtforvaltningsrådets arbejde  
  • Den Nationale Hjortevildtgruppe

    • Den Nationale Hjortevildtgruppe er nedsat af Vildtforvaltningsrådet, og består af repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Skovforeningen og Landbrug & Fødevarer. Dertil kommer gruppens formand, Svend Bichel, som er udpeget af Vildtforvaltningsrådet til at lede processen.
    • Læs mere om sammensætningen af Den Nationale Hjortevildtsgruppe
  • De 12 regionale hjortevildtsgrupper

    • De 12 regionale hjortevildtgrupper er nedsat af vildtforvaltningsrådet. Hver gruppe består af 6 medlemmer, hvor repræsentanten fra Danmarks Jægerforbund automatisk er formand for arbejdsgruppen.
    • Jægerforbundets repræsentanter i de regionale hjortevildtsgrupper er udpeget for fire år ad gangen. Efter perioden udløb skal Hovedbestyrelsen udpege repræsentanter for den næste fireårige periode. Hjortevildtudvalget har udpeget Kredsene som de ansvarlige for at indstille indtil to kandidater for hver hjortevildtgruppe. Kredsene har ansvaret for at sikre forankring ud til de relevante Jægerråd. 
    • Hvis du vil du tag del i hjortevildtforvaltningsarbejdet kræver det faglig indsigt, samt evnen til at samarbejde på tværs. Som regional formand repræsenterer du jægerne (i Jægerråd og lokale jagtforeningerne), og sørger for at de regionale grupper kan samarbejde og skabe konsensus.
    • Du kan altid kontakte den regionale formand for hjortevildtarbejdet, hvis du har spørgsmål eller ønsker at gøre en aktiv indsats i hjortevildtarbejdet.
    • Læs mere om de 12 regionale hjortevildtsgrupper