Spørgsmål og svar til debatten om fremtidens hjortevildtforvaltning

  • Påstand: Der findes ikke fakta om, at der mangler store hjorte i Danmark - optællingerne er upræcise og uærlige.

    Forskerne konkluderer, at det har to konsekvenser: At jægere og naturgæster i Danmark ikke oplever fuldt udvoksede hjorte, som er ønskværdigt, og at det i et evolutionsmæssigt perspektiv kan betyde at hjorte udvikler en tidligere kønsmodenhed og en mindre kropsstørrelse. Som traditionen - heldigvis - er i Danmark bygger mange initiativer på den viden, som forskning på landets universiteter og lignende frembringer.

    Du kan finde et link til rapporten fra DCE her

    Ud over denne rapport er der i en årerække blevet indberettet lokale rapporter fra landets regionale hjortevildtgrupper. Disse rapporter indeholder blandt andet estimater af antallet og alders- og kønsfordelingen af hjortevildtet.

    Vildtforvaltningsrådet har udstukket fire punkter, som den fremtidige hjortevildtforvaltning skal leve op til:

    1. At sikre en mere naturlig og dermed ligelig køns- og aldersfordeling af den danske kronvildtbestand.
    2. At øge andelen af ældre (over otte år) og større (med over seks kg trofævægt) hjorte i bestanden.
    3. At sikre en spredning af kronvildt til nye egne.
    4. At sikre en mere etisk jagtudøvelse på kronvildtet.

    Disse mål er ikke til diskussion, og der skal findes en løsning, der tilgodeser dem – med eller uden de danske jægere. Danmarks Jægerforbund har taget en aktiv rolle i at opnå disse mål, blandt andet for at sikre makismal indflydelse på det endelige resultat og dermed mest mulig jagt og natur. På den ene side skal skader fra hjortevildtet minimeres ved at øge afskydningen af hinder og kalve, på den anden side skal der sikres flere store hjorte via en bedre fordelt afskydning af dem.

    Måden man optæller på, er også blevet diskuteret. Da kunsten er, at tælle de hjorte man ikke ser, arbejder man med estimater. Det er blandt andet op til jægerne at deltage i optællinger og indberetninger, så det bedst mulige resultat foreligger. Metoden har været den samme i en årerække, hvor jægerne har deltaget, og derfor kan man også bruge indekset til at se udviklingen i bestandene.

    Den samlede viden, der foreligger på området, viser, at der er en skævhed i bestanden af hjortevildt i Danmark.

    Du kan finde en artikel fra forskerne om emnet i bladet Flora og Fauna og i Naturstyrelsens Vildtinformation 2015.

  • Påstand: Danmarks Jægerforbund kæmper ikke imod de forslag om indskrænkning af jagten og arealbegrænsning, som de andre kommer med. Vil Danmarks Jægerforbund nedlægge veto mod forslag, der taler imod jægernes oplæg?

    Først og fremmest er det Danmarks Jægerforbunds holdning, at vi vil have indflydelse, og dette opnår vi kun ved at tage ansvar og deltage i arbejdet frem mod de mål, der skal opnås. Det er vores klare overbevisning, at det vil sikre mest mulig jagt og natur.

    Da Vildtforvaltningsrådet er et rådgivende organ til Miljø- og Fødevareministeren, findes der ikke mulighed for at nedlægge veto over for ministeren. Ministeren er heller ikke forpligtet til at følge rådets anbefalinger.

    Dermed er det ikke sagt at Danmarks Jægerforbund vil støtte ethvert forslag fra de andre organisationer. Som det fremgår af ovenstående forslag, er vi netop ikke enige med dem på nuværende tidspunkt. Men vender vi ryggen til arbejdet, der laves i rådet og i gruppen, kommer vi automatisk til at stå uden for indflydelse. Kan vi ikke stå inde for den endelige anbefaling vil vi selvfølgelig overveje alle politiske muligheder.

  • Påstand: Det giver ingen mening at komme med forslag, da papiret allerede ligger klar til underskrift hos Miljø- og Fødevareministeren.

    Intet papir ligger klar til underskrift nogle steder, og Danmarks Jægerforbund har ikke magten til alene at sende et papir til underskrift hos ministeren. Vildtforvaltningsrådet skal udarbejde en anbefaling i fællesskab til ministeren. De regionale hjortevildtgrupper arbejder stadig videre på forslag rundt omkring i landet. Det var blandt andet et af disse forslag, der er blevet arbejdet videre med på Fyn, hvor det arbejdsdokument, der er blevet delt på Facebook, kom fra.

  • Påstand: Danmarks Jægerforbund vil indføre adaptiv vildtforvaltning, og derfor vil de tromle dette forslag igennem.

    Det er rigtigt, at Damarks Jægerforbund mener, at adaptiv vildtforvaltning (eller tilpasningsparat forvaltning) er en god løsning til at forvalte visse vildtarter, som vi for eksempel har set med kortnæbbet gås. Som det fremgår af ovenstående oplæg, er der her lagt op til en styring via jagttider, og hvis man derudover ønsker at lave en mere aktiv forvaltning af vildtet kan man indtræde i samarbejdet omkring et hjortevildtlav. Her foreslår vi, at dette samarbejde skal have en række værktøjer, der kan effektivisere den aktive forvaltning - blandt andet via fleksibilitet.

    Fleksibiliteten og de tilpasningsmuligheder det medfører, er essentielle for at tilgodese de lokale forskelle, der findes i Danmark, og de mål som Vildtforvaltningsrådet har sat op. På et sted hvor der pt. ikke findes meget kronvildt, kan man have behov for en løsning med for eksempel kortere jagttider. Spreder kronvildtet sig i større grad hertil, kan det være attraktivt at kunne forlænge jagttiden igen, sådan at vi sikrer mest mulig jagt og natur.

  • Påstand: Jægerne skal tvinges ind i lav og ind i Danmarks Jægerforbund.

    Ingen vil blive tvunget til medlemskab af hverken Danmarks Jægerforbund eller til at deltage i et hjortevildtlav. Vi ønsker dog, at de, der vil samarbejde om en aktiv hjortevildtforvaltning, får så mange og så gode redskaber som muligt. Til dette formål er lavene en mulig løsning.

    Om der skal være lav, og hvordan de i givet fald skal udformes, er stadig til debat i de regionale grupper, så kom gerne med input hertil.

  • Påstand: Danmarks Jægerforbund vil indføre arealbegrænsninger.

    Danmarks Jægerforbund vil ikke indføre arealbegrænsninger, som det fremgår af ovenstående forslag.

    Påstand: Danmarks Jægerforbund arbejder kun for de store jordbesiddere.

    Danmarks Jægerforbund har altid haft den holdning, at der ikke er forskel på den lille og den store jordbesidder. Det er derfor vi foreslår, at der skal forvaltes via styring af jagttiderne og ikke via arealkrav.

    Da hjortevildt skal forvaltes på store områder, har vi også foreslået, at der kan opstilles et tilbud om at indtræde i et forvaltningssamarbejde, hjortevildtlavene, som har nogle andre forvaltningsværktøjer, der kan tages i brug i inden for hjortevildtlavets område. Der er i vores forslag altså ikke tale om, at man skal råde over et vist antal hektar, men derimod skal man råde over en lyst til aktivt at deltage i forvaltningsarbejdet, for at kunne gøre brug af de værktøjer, som hjortevildtlavene har til rådighed.

  • Påstand: Den foreslåede forvaltning er kun til for at sikre, at der laves store trofæer til dem der eftertragter dette.

    Forvaltningsplanen udarbejdes på baggrund af et bredt ønske i Vildtforvaltningsrådet om en mere lige fordeling af køn og alder i den danske hjortevildtbestand. En bedre fordeling på disse områder vil være til gavn for både jægere og naturgæster.

    Der skal tages højde for, at hjortevildt på den ene side laver store skader på blandt andet skov og mark, mens der også skal være større hjorte til at sikre gode gener i bestanden til fordel for naturgæster, jægere og andre.

  • Påstand: Danmarks Jægerforbund har ikke inddraget medlemmerne.

    Siden arbejdet i hjortevildtgrupperne gik i gang, har Danmarks Jægerforbund spurgt jægerne om deres holdninger igennem både vores analoge og digitale medier og via en række møder rundt om i landet. Det er på baggrund af dette arbejde, at det ovenstående oplæg er ved at blive færdigudviklet.

    Der er stadig tid til at ændre på det, og det er netop den proces, der nu er i gang. Forslagene er blevet præsenteret for de regionale formænd for hjortevildtgrupperne, som netop nu har dem hjemme i dit lokalområde til debat.