Hjejle (Pluvialis apricaria)

Foto af: Thomas Iversen

Feltkendetegn

Hjejlen er en mellemstor vadefugl på størrelse med en lille vibe. Den har en buttet krop, store øjne, rundt hoved, kort næb og relativt korte ben. Hjejlen har spraglet ryg med sorte, hvide, brune og grøngule pletter. På afstand virker fuglen brun. Den har sort bug, bryst og ansigtstegning adskilt fra den brune ryg af en hvid linje.

Under opholdet i Danmark skiftes sommerdragten til en mere diskret vinterdragt med brun ryg, hvid bug, og hvide armhuler.

Forveksling

Hjejlen kan forveksles med strandhjejlen, som er større og har sort-hvid ryg. I vinterdragten er de begge gråbrune, men de kan blandt andet skelnes på hjejlens hvide armhule, hvor strandhjejlen har mørke  armhuler. En lav, urolig flugt betyder, at hjejlen kan forveksles med krikand.

Udbredelse og levesteder

Hjejlen var engang meget udbredt i de jyske hedeegne, men i dag er den en fåtallig ynglefugl. Til gengæld er den stadig en særdeles talrig trækgæst. Den træffes forår og efterår i store flokke på marker og enge, især i Vestjylland.

Føde

Hjejlen lever primært af dyrisk føde som orme, insekter, insektlarver og lignende. Opdyrkningen af de danske hedearealer og manglende pleje af de resterende heder har medført, at hjejlen nu kun findes som meget fåtallig ynglefugl – eller er helt væk.

Yngleforhold

Som de fleste vadefugle yngler hjejlen på lysåbne områder som heder, højmoser og tundra. Reden placeres i en fordybning i lav plantevækst, eksempelvis lyng. Hjejler er monogame og lægger fire æg. Imodsætning til mange andre vadefugle yngler hjejlen allerede som 1-årig.

Bestandsudvikling

Hjejlen er tidligt kønsmoden i forhold til andrevadefugle, men lægger som de fleste af dem kun fire æg. Bestandsomsætningen er derfor middellangsom.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Ønske om jagttid.