Toppet skallesluger (Mergus serrator)

Feltkendetegn

Toppet skallesluger er en lang, slank dykand med en strømlinet krop. Andrikken har metalgrønt hoved med røde øjne, hvid halsring, brunt brystbånd, sort ryg og gråhvide sider. Anden har gråbrun spraglet overside, lys underside og brunt hoved, som ikke har en skarp afgrænsning mod halsens grålige farver. Begge køn har meget karakteristiske, strittende fjer i nakken og på hovedet – heraf navnet. Den har rødt næb uden nedadbøjet spids.

Vinge - han

Vinge - han

Vinge - hun

Vinge - hun

Forveksling

Anden hos toppet skallesluger kan forveksles med anden hos stor skallesluger. Toppet skallesluger kendes blandt andet på ”toppen” og den svage afgrænsning mellem det brune hoved og halsen. Hertil kommer et tyndere næb uden nedadbøjet spids.

Udbredelse og levesteder

Toppet skallesluger findes ofte ved større fjorde og ved kysterne over hele landet. Arten er almindelig som ynglefugl i Danmark. Som træk- og vintergæst er den også meget almindelig, i og med at der kommer 20.-30.000 fugle fra nordiske ynglelokaliteter.

Føde

Kutlinger, ålekvabber og hundestejler hører til den vigtigste føde for toppet skallesluger, men fuglene æder også krebsdyr og plantedele. Byttet fanges ved dykning.

Yngleforhold

Arten yngler langs kysterne, hvor fuglene placerer reden i tæt bevoksning eller mellem sten og i huller. I modsætning til de fleste ænder yngler toppet skallesluger meget sent i foråret. Kuldet er normalt på 7-9 æg, og fuglene er yngledygtige som 2-årige. Man ser ofte store flokke med mere end 50 unger sammen, som på skift overvåges af de voksne ænder i området.

Bestandsudvikling

Sammenlignet med andre ænder er bestandsomsætningen middellangsom. Det skyldes den relativt sene kønsmodenhed og de middelstore kuld.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Der er ønske om en voksende bestand.