Sølvmåge (Larus argentatus)

Feltkendetegn

Sølvmågen er den mest talrige af de store mågearter.

Sølvmågens kendetegn er sølvgrå ryg,hvid krop og sorte vingespidser. Den har svagt lyserøde ben og gult næb med rød plet yderst på undersiden og gule øjne.

Forveksling

Sølvmågen kan på grund af den sølvfarvede ryg forveksles med den noget mindre stormmåge. Udover størrelsesforskellen kan sølvmågen dog kendes på de svagt lyserøde/kødfarvede ben og et større næb med en rød plet yderst på undersiden. Ungfuglene hos sølvmåge,sildemåge og svartbag er vanskelige at skelne,da de alle er hvide med brune pletter.

Udbredelse og levesteder

Sølvmågen træffes overalt i landet. Den ses ofte på havne moler, stenrevler og ved lossepladser. Den er en almindelig ynglefugl med en ynglebestand på cirka 60.-70.000 par.

Føde

Sølvmågen er stort set altædende og kan optræde som en betydende prædator, især over for andre vandfugles æg og yngel. I perioder træffes sølvmågen også i landbrugslandet, hvor den æder alt, hvad den kan få fat  i – helst dyrisk føde, men også planteføde i form af korn afgrøder og lignende.

Yngleforhold

Sølvmåger ruger i kolonier, som ofte findes på småøer og holme, men den kan også yngle på strandenge og på fastlandet. Sølvmågen er monogam. Hvis parret har succes med udrugningen, finder de ofte sammen med samme mage år efter år. Kuldet består af tre æg, hvoraf det ofte kun er én unge, der overlever ungestadiet. Mågerne bliver først kønsmodne som 4-årige, men har til gengæld en lang levetid.

Bestandsudvikling

En sølvmågebestand har relativt langsom bestandsomsætning i kraft af den sene kønsmodenhed og den relativt beskedne kuldstørrelse.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Der er ønske om at opretholde en national stabil bestand. Visse steder kan den dog være en problemart, hvorfor der kan være lokale ønsker om en bestandsreduktion.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Ønske om jagttid.