Gråkrage og sortkrage (Corvus cornix og Corvus corone)

Feltkendetegn

I Danmark findes der to underarter af krager: gråkrage og sortkrage. De blev tidligere regnet for racer af samme art, men i dag anses de for at være to forskellige arter. De kan dog danne par og få unger, såkaldte hybridkrager. I så fald bliver ungernes fjerdragt i større eller mindre grad en blanding af de to arters.

Gråkragens kendetegn er grå krop med sort hoved, bryst og ryg og sorte øjne. Sortkragen er sort, med sorte fjer, og den er sort ved næbroden. Både grå- og sortkrage har afrundet hale, som hos råge.

Forveksling

Gråkragen kan forveksles med alliken, som dog er noget mindre og mere mørkegråend gråkragen. Øjnene er sorte hos kragen,men lyse hos alliken. Sortkrage kan forveksles med unge råger og med ravnen, som dog er en del større. Næb og hovedform er vigtige kendetegn til at skelne arterne. Ravnen har desuden ruderformet hale, hvor kragens er mere afrundet.

Udbredelse og levesteder

Danmark ligger på skillelinjen mellem udbredelsesområderne for gråkrage og sortkrage: Nord og øst for Danmark er gråkragen dominerende. Syd og vest for Danmark er sortkragen fremherskende. I Danmark er gråkragen klart den mest almindelige af de to arter. Den er udbredt i hele landet med de tætteste bestande i landets østlige dele.Sortkragen er almindelig syd for en linje mellem Kolding/Ringkøbing og på Sydsjælland.

Krager er karakteristiske for det åbne landskab.De danske fugle er såkaldte standfugle og bliver her hele året. I vinterhalvåret gæstes Danmark af krager på træk fra det øvrige Skandinavien.

Føde

Krager er opportunister og udnytter mange forskellige typer af føde. Frø og plantedele udgørendelafføden,insekter,orme og ådsler indgår også. Sidstnævnte kan blandt andet iagttages på større veje, hvor kragerne er hurtige til at finde trafikdræbte dyr.

Æg, fugle- og pattedyrunger indgår også i kragens føde. Denne prædation på andre arter er et problem i en række sammenhænge. Det gælder ikke mindst i forhold til arter af fx vadefugle og markvildt, som i forvejen er sårbare.

Yngleforhold

Kragen findes som ynglefugl i alle landskabstyper. Især det åbne, varierede landbrugsland tiltaler fuglen. Reden placeres i et højt træ, og parret etablerer et territorium, som det forsvarer gennem hele ynglesæsonen. Man ser derfor ofte krager, som angriber andre krager eller rovfugle for at skræmme dem væk.

Krager lægger 4-6 æg og bliver kønsmodne som 2-årige. Det er dog ikke alle kønsmodne fugle, som får mulighed for at yngle. I områder med mange krager kan det være svært at holde et territorium, og det er derfor kun de stærkeste fugle, der yngler. Ikke-ynglende fugle samles ofte i smågrupper i ynglesæsonen.

Bestandsudvikling

Omsætningen i en kragebestand er forholdsvis langsom takket være den sene kønsmodenhed, den beskedne kuldstørrelse og fuglenes relativt høje levealder.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Udvide jagtmulighederne således krager kan jages 1½ time før solopgang til 1½ efter solnedgang.