Kortnæbbet gås (Anser brachyrhynchus)

Foto af: Jørgen Sørensen

Feltkendetegn

Den kortnæbbede gås kan kendes på en mørk gråbrun fjerdragt, med et lille og brunt hoved, brun hals og en lys bug, der er uden pletter eller tværbånd. Næbbet er lille, kort og kraftigt og farven er lyserød med sorte aftegninger. Benene er lyserøde. I flugt kan de lyse forvinger ses, der dog ikke er helt så lyse som hos grågåsen.

Forveksling

Kortnæbbet gås kan forveksles med de andre grå gæs, især sædgås og unge tundrasædgæs, men kan skelnes fra de andre ved det korte kødfarvede næb og de lyserøde ben. Også hovedets mørke, brune farve adskiller den fra de andre grå gæs.

I flugten ses forskellen mest på den lyse bug uden pletter og tværbånd og den forholdsvise lyse forvinge og de lyserøde ben. Den lyse forvinge og bug står i kontrast til det mørke hoved og hals, hvilket er den mest iøjnefaldende forskel på kortnæbbet gås i forhold til andre gæs. Den kan virke korthalset i flugt.

Udbredelse og levesteder

Der findes to adskilte bestande. Den ene yngler på Svalbard, og den anden yngler på Island og i Østgrønland. Svalbardbestanden overvintrer i Danmark, Holland og Belgien og Island/Østgrønlandbestanden overvintrer i England og Skotland.

Når den kortnæbbede gås overvintrer i Danmark, ses den i sær langs den jyske vestkyst. Den findes især i nærheden af vådområder og på landbrugsjord med vintersæd. Mange af gæssene trækker videre til Holland og Belgien, men i takt med at der er kommet mere vintersæd på markerne i Danmark, vælger flere og flere af gæssene at blive i Danmark vinteren over, medmindre der kommer et tykt lag sne.

Føde

Den kortnæbbede gås lever af græs, korn og kerner på dyrkede marker. Tidligere søgte den mest føde i vådområder og på strandenge, men i takt med at der er kommet flere marker med vintersæd, har den valgt primært at finde sin føde på dyrkede marker, hvor den om efteråret spiser spildkorn. Om foråret spiser den frø og ny-spirede planter til stigende irritation for landmændene.

Især om efteråret konkurrerer den om spildkornet med grågæssene, der ankommer tidligere på året til overvintringsarealerne. Dette har presset den kortnæbbede gås til at finde alternative overvintringsarealer, og noget tyder på, at den begynder at trække mere østover i Danmark til Thy og Hanherred samt i de centrale dele af Limfjordsområdet.

Yngleforhold

Den kortnæbbede gås bliver kønsmoden som 3 årig. Den ankommer til ynglepladserne sidst i maj. Rederne bygges på den indre tundra, småøer og klippeskråninger. Rederne findes ofte i havfuglekolonier. Når gæssene ankommer til yngleområderne, begynder de at lægge æg med det samme, og der lægges 3-5 æg pr. kuld. Der lægges ét kuld, der udruges på omkring 26-27 dage. Ungerne er flyvefærdige efter yderligere ca. 56 dage.

Bestandsudvikling

Den kortnæbbede gås har været i voldsom fremgang de seneste to årtier med en firdobling til ca. 80.000 individer. Jagtfredninger anses for at være den primære årsag til denne udvikling, men også de mildere vintre og den mere udbredte vintersæd har haft betydning.

Denne fremgang giver problemer for både deres yngleområder og deres overvintringsarealer. Især Svalbard er begyndt at lide under de mange ynglende fugle. Svalbard består af tundra, hvilket er et meget følsomt arktisk miljø og det stigende antal gæs er begyndt at have en ødelæggende effekt på tundravegetationen.

I overvintringsområderne er der en konflikt med landbrugsinteresser, især i Norge, der ikke har særlig meget god landbrugsjord. De mange overvintrende gæs ødelægger mere og mere af afgrøderne, da de vælger at blive længere og ankommer i stigende antal om efteråret.

Jagtmuligheder og fredninger

Da Svalbardbestanden har været kraftigt stigende de sidste år, er det blevet vedtaget på internationalt plan at lave en adaptiv forvaltningsplan for hele flyway bestanden fra Svalbard. Det er vigtigt, at det er en tilpasningsvenlig plan, så man undgår, at bestanden enten bryder sammen eller stiger til et niveau, hvor jagten ikke kan følge med bestandsudviklingen.

Planen er vedtaget på internationalt plan, da tidligere lokale planer ikke har fungeret, og artens overvintringsarealer spreder sig over Norge, Danmark, Holland og Belgien. Disse lande er blevet enige om at gøre et forsøg på at holde bestanden på omkring 60.000 individer. For at opnå dette vil man optimere og effektivisere en fleksibel regulering af jagten i Norge og Danmark, hvor der er jagttid på arten. Jagtudbyttet har det seneste år ligget på 8.800 kortnæbbede gæs i 2015/2016 uden korrektion for manglende indberetninger.

Denne nye forvaltning giver en række udfordringer; det er nødvendigt, at jagten ikke skaber for meget forstyrrelse af gæssene, så de skræmmes helt væk fra Danmark og trækker videre til Holland og Belgien, hvor de ikke må jages. Om efteråret søger gæssene overvejende føde på stubmarker, hvor de ikke gør skade, og det drejer sig om at holde gæssene så længe som muligt på disse arealer. Desuden er der fokus på, at jagten skal drives, så gæssene så vidt som muligt ikke anskydes. Jagttiden er fra den 1. september til den 31. december.

DJ's holdning

Jagten vurderes som bæredygtig og styres via den internationale forvaltningsplan.