Grågås (Anser anser)

Foto af: Thomas Iversen og Jørgen Sørensen

Feltkendetegn

Grågåsen er den største og kraftigste af de grå gæs. Den er overvejende grå med gråbrun ryg og et lysegråt hoved. Brystet er lysegråt med mørke pletter eller tværbånd.

Det kraftige, kegleformede næb er orangerødt eller kødfarvet, og benene og fødderne er lyserøde.

Vingerne er mørkebrune med meget lyse forvinger, hvilket ses tydeligt under flugt. Overgumpen er lysegrå, og halen har en bred hvid kant, når den ses i luften.

Forveksling

Grågåsen kan forveksles med de andre grå gæs, men kendes især på det kraftige, kegleformede orangerøde næb, det lysegrå hoved og de lyse forvinger. Sædgåsen er betydeligt mørkere, især i hovedet og på halsen. Blisgåsen har store tværbånd på bugen.

Udbredelse og levesteder

Grågåsen lever i Europa og Sibirien. Den er en almindelig yngle- og trækgæst. Den yngler her i landet i søer og moser med rørskov, især i det østlige Danmark og i Vejlerne i Nordjylland, men breder sig til det meste af landet. Trækfuglene overvintrer i Vest- og Sydeuropa. De finder deres føde på græsarealer og stubmarker og kornmarker, især hvor kornet er slået ned. Om natten søger de ly på åbent vand, hvor der er fred for rovdyr.

Trækkende gæs holder hvil i laguner eller på store søer, hvor der er græsmarker, stubmarker eller uhøstede marker i nærheden. Grågåsen findes i Danmark hele året. De fleste trækker sydpå om vinteren, men i takt med at vintrene bliver varmere, overvintrer de længere nord på. Der er en del, der overvintrer i Danmark.

Føde

Grågåsen lever af spildkorn, forskellige græsarter og urter og om vinteren mest rødder fra strandengsplanter og markafgrøder. Grågåsen kan også spise vandplanter. I bymiljøer kommer den ofte så tæt på mennesker, at den kan spise af hånden, hvis den føler sig tryg.

Yngleforhold

Grågæs yngler i rørskove ved søer og moser i kolonier og er den eneste af de grå gæs, der yngler i Danmark. I de senere år er grågæssene også begyndt at yngle på øer og holme i lavvandede farvande, hvilket med al sandsynlighed er et tegn på, at arten er i fremgang, og de gode ynglepladser på fastlandet er optagede.

Yngletiden ligger meget tidligt med de første gæslinger i april. Reden bygges i skjul i høj rørskov. Grågåsen bliver normalt kønsmoden som 3-årig og har den samme mage år efter år. Den lægger 4-6 æg pr. kuld, og æggene udruges på 27-28 dage. Gæslingerne er flyvemodne på yderligere 50-60 dage.

Ynglende grågæs fælder deres svingfjer på ynglepladsen, og fjerene er udvoksede igen samtidigt med, at de unge fugle er flyvefærdige. Gæssene fælder alle svingfjer på samme tid, så der er en kort periode, hvor de ikke kan flyve. Ikke-ynglende gæs trækker i juni væk fra ynglepladserne til fældningspladser, hvor de blandt andet udskifter svingfjerene.

Grågæs har en relativt langsom bestandsomsætning, da de bliver sent kønsmodne (cirka 3. - 4. leveår), lægger få æg og generelt lever længe.

Bestandsudvikling

I 1800-tallet var grågåsen meget almindelig i Danmark, men bestanden skrumpede meget kraftigt som følge af, at der var tilladt jagt på den året rundt. I starten af 1900-tallet var bestanden nede på 20 par, og en jagtfredning blev indført. Dette medførte, at bestanden kom op på 900-1400 par i 1960'erne. Ynglebestanden har været støt stigende siden 1960'erne og blev skønnet til 6.000-10.000 par i 2000. Vejlerne huser Danmarks største ynglebestand med over 1.400 par. På landsplan yngler ca. 11.000 par (2011).

Udviklingen i Danmark afspejler en generel tendens for den nordvesteuropæiske flyway-bestand, der er steget fra 200.000 til 610.000 fugle fra midten af 1990’erne til 2007/2008.

Jagtmuligheder og fredninger

Jagtudbyttet har været stigende fra 1992 til i dag, og denne udvikling er stort set parallel med udviklingen i de rastende bestande om efteråret. Grågæssene nedlægges især i Nord- og Vestjylland samt på Øerne.

Om efteråret og om vinteren opholder et stadigt stigende antal grågæs sig i Danmark. Ynglebestanden er ligeledes stigende. Desuden er jagtudbyttet stigende og der er intet der tyder på at dette har påvirket bestandsudviklingen negativt. Jagtudbyttet vurderes derfor at være bæredygtig. Jagtudbyttet i Danmark har det seneste år ligget på 64.400 grågæs i 2015/2016 uden korrektion for manglende indberetninger. Cirka halvdelen af de gæs der nedlægges i Danmark, er grågæs.

DJ's holdning

Da bestanden af grågæs generelt er steget i Danmark og på europæisk plan, samt at dette giver udfordringer for samfundet i form af markskader, er det Danmarks Jægerforbunds opfattelse, at jagttiden på grågæs skal udvides med august måned.