Hovdyr

Hovdyr - eller klovbærende vildt - består af hjortevildt, skedehornede dyr og svin. Find mere viden om dem her.

Hovdyr i Danmark kan opdeles i to underordener: Drøvtyggere og svin. Drøvtyggerne består i Danmark af hjortevildt og skedehornede, og svinene kun af vildsvinet. De to køn færdes adskilte hele året, undtagen i brunsten, hvor hannen prøver at parre så mange hunner som muligt. Hannen er markant større end hunnen, og store hanner har generelt bedre parringsmuligheder end små hanner.

Drøvtyggere

Drøvtyggere er planteædere, og har ingen fortænder i undermunden. De har fået navnet efter deres fordøjelsessystem, som består af fire maver (vom, netmaven, bladmave og løbemave). Drøvtyggere fordøjer føden i to trin: Under fødesøgningen fyldes vommen med plantemateriale, hvorefter det efterfølgende bøvses op igen i små klumper og tygges – heraf navnet drøvtygger.

Under drøvtygningen blandes føden med store mængder spyt, hvilket stabiliserer mavesyrerene, idet spyttet er basisk. Dette sikrer et optimalt ph-niveau i fordøjelsessystemet. Blandingen af plantemateriale og spyt passerer gennem de tre sidste maver, hvor mikroorganismer og bakterier omdanner de svært fordøjelige plantefibre til komponenter, der kan optages og fordøjes i tarmsystemet.

Drøvtygning har klare fordele: Udnyttelse af næringsfattig føde som græsser og plantedele, som findes i store mængder, samt hurtigt fødeindtag, idet selve tygningen af føden kan ske i skjul mens dyret hviler sig. Dermed minimeres risikoen for at blive angrebet af rovdyr.

Hjortevildt

Udover fordøjelsen har hjortevildtet i Danmark en række fællestræk. Kun hannerne bærer gevir (opsats for råvildt).

Geviret/opsatsen kastes hvert år, og kræver meget store ressourcer at opbygge. Geviret/opsatsen udtrykker derfor hannens fysiske styrke og bliver på den måde indikator for gener og alder, hvilket har stor indflydelse på parringsmulighederne, da hunnerne søger de bedste gener til deres afkom. Det gælder desuden for alle fire arter, at den kraftige gråbrune vinterpels udskiftes med en tyndere rødbrun sommerpels som bæres fra omkring juni til oktober. Hjortevildt har kun meget lidt underuld, og for at isolere ordentligt om vinteren, er dækhårene i vinterpelsen derfor tykke og luftfyldte.

Dåvildt (Dama dama)

Kronvildt (Cervus elaphus)

Råvildt (Capreolus capreolus)

Sikavildt (Cervus nippon)

Vildsvin (Sus scrofa)