Husmår (Martes foina)

Foto af:

Feltkendetegn

Husmåren har navn efter sin forkærlighed for beboelseshuse. Husmårens kendetegn er mørk varmbrun pels med lange dækhår og gråhvid underpels, som ses gennem dækhårene i vinterpelsen. Den har hvid halsplet, som er delt i to, ned over hvert forben.

Forveksling

Skovmår og husmår kan let forveksles, men skovmåren har en gullig halsplet, som ikke er delt over forbenene. Halspletterne hos begge arter kan dog variere både i farve og form, og om sommeren kan husmårens halsplet få et gulligts kær. Et andet kendetegn er, at husmåren har lyse gråhvide uldhår, mens skovmåren har gråbrun uldpels. Husmåren er ikke så langlemmet som skovmåren, og husmåren har kortere snude og mindre ører. Desuden er husmårens snude nærmest lyserød, mens skovmåren har en mørk snude.

Husmårens og skovmårens spor er næsten ens og svære at kende fra hinanden. Skovmårens spor er gennemsnitligt større end husmårens, og ofte er aftrykket mere udvisket. Det skyldes, at skovmåren har pels mellem trædepuderne, som specielt om vinteren kan dække næsten hele fodsålen.

Udbredelse og levesteder

Husmåren er en forholdsvis ny art i Danmark, formentlig indvandret for et par tusind år siden. I 1800-tallet var den almindelig i Jylland og på Fyn, men det vides ikke, hvornår den er indvandret til Sjælland, Lolland, Falster og Møn. I 1950’erne begyndte husmåren at indvandre til byerne fra dens oprindelige tilholdssteder på gårde og i landsbyer. Byernes, villakvarterernes og sommerhusområdernes vækst gav husmåren nye muligheder for at udvide bestanden. I dag er husmåren udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm og en række småøer.

Husmårens oprindelige levested er klippe- og bjerglandskaber i Sydeuropa. Danmark ligger på nordgrænsen af husmårens europæiske udbredelsesområde. Arten forekommer især ved menneskelig bebyggelse, i landsbyer, sommerhusområder og villakvarterer. Her placerer husmåren sin rede i enten i et stendige, i brændestablen, på loftet eller i et udhus. Husmåren jager så vel i villakvarterets haver som i det åbne land.

Føde

Husmåren lever af smågnavere og spurvefugle. Hare, muldvarp og pindsvin tages lejlighedsvis. Henover sommer og efterår tages en del æg, biller, frugter og bær.

Yngleforhold

Husmåren har forlænget drægtighed. Parringen foregår i juli-august, og i marts eller april det følgende år fødes 2-3 unger. Ungerne fødes blinde med en tynd, lys pels. Øjnene åbnes efter 5 uger, og ungerne er godt et par måneder gamle, før de kommer ud af boet. De dier indtil juli og spredes først hen i efteråret. Husmåren bliver kønsmodensom 1-årig. Hannen deltager ikke i opfostringen af ungerne.

Bestandsudvikling

Husmåren bliver tidligt kønsmoden og får et relativt begrænset antal unger. Der sker altså en middel-hurtig omsætning i bestanden.