Vildsvin (Sus scrofa)

Feltkendetegn

Vildsvinet er stamfader til de tamsvin, som anvendes i nutidens svineproduktion.

Vildsvinet kendetegnes ved langt og kegleformet hoved. Resten af kroppen er meget kompakt. Sommerdragten er tyndhåret og man kan ofte se skindet. Vinterdragten består af lange, sorte, stride hår. Over skulderen har ornen lange stive børster, som står lige op. Ornen har kraftige hjørnetænder, som dels bruges til at søge føde med, dels til selvforsvar.

Forveksling

Vildsvin kan vanskeligt forveksles med andre arter.

Udbredelse og levesteder

Vildsvin har tidligere været udbredt i hele Danmark, men blev udryddet i begyndelsen af 1800-tallet. I dag findes kun enkelte, indhegnede bestande, men arten er igen ved at indvandre fra Tyskland, og strejfende individer ses i Sønderjylland. Det giver spændende jagtmuligheder, men vildsvin volder betydelige skader på markafgrøder og i haver. Samtidig er der frygt for, at de kan sprede sygdomme til tamsvin. Derfor er genindvandringen meget omdiskuteret.

Søer med smågrise og ikke kønsmodne grise, samles ofte i grupper kaldet en”rotte”. Vildsvineornen færdes ofte alene det meste af året.

Vildsvin er meget fleksible i valg af levesteder. Men de ser ud til at trives særlig godt i fugtige løvskove med eg og bøg, som producerer olden. Nærhed af rørskov eller bregner, som yder svinene skjul, er også attraktivt.

Føde

Svinene søger føde ved at rode med den kraftige tryne i de øverste jordlag. Netop dette gør vildsvin upopulære, når de eksempelvis pløjer gennem en græsplæne eller en golfbane. På marker kan vildsvin udrette betydelige skader på afgrøder som fx kartofler, majs og korn.

Vildsvin er omnivore, det vil sige altædende. Alt fra landbrugsafgrøder til svampe, orm, fugleunger og ådsler mv. indgår i føden. Dyrene er primært aktive om natten, men i uforstyrrede områder ses de også midt på dagen.

Yngleforhold

Vildsvinenes brunstperiode ligger normalt i vinterhalvåret, men nogle gange allerede i løbet af efteråret. De brunstige søer opsøges af ornen. Hvis der er flere orner i samme område, kan der opstå brunstkampe, som udkæmpes med de forlængede hjørnetænder. Den stærkeste orne vinder retten til at føre sine gener videre.

Efter en kort drægtighedsperiode på cirka 4 måneder, føder soen normalt 5-6 grise. Efter 3-4 måneder er grisene i stand til selv at finde føde, men de færdes ofte sammen med soen resten af året. Vildsvin kan blive kønsmodne allerede i deres første leveår, og det forekommer, at søer opfostrer to kuld om året. Derudover kan dyrene opnå en høj levealder, hvilket giver vildsvinene en særdeles høj reproduktionsevne.

Bestandsudvikling

Vildsvin kan på trods af den høje reproduktionsevne opnå en  høj levealder. Da de ikke har naturlige fjender i Danmark, vil bestande kun blive reguleret ved jagt eller af død på grund af for stor tæthed i bestanden. Reproduktionen begrænses dog i praksis af vildsvinenes sociale hieraki, hvor den gamle so ikke tillader de yngre søer at yngle. Dette er netop en af årsagerne til, at man som jæger aldrig må skyde den ”førende” so - så går alle hendes døtre nemlig i brunst. Der sker altså, på trods af den store reproduktionsevne, en forholdsvis langsom omsætning i bestanden.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Jagttiden på grise skal udvides med september.