Råvildt (Capreolus capreolus)

Feltkendetegn

Råvildtet er den mindste, naturligt hjemmehørende hjorteart i Europa. I Sommerdragten er råvildtets pels rødbrun med hvidgult spejl. Vinterdragten er gråbrun med hvidt spejl. Omkring kønsåbningen ses forlængede kønshår, som hos råerne kaldes et skørt og hos bukkene en pensel. I vinterperioden er dette gode kendetegn ved kønsbestemmelse. Skørtet ses midt i spejlet, hvorimod penslen sidder under maven. Halen er ikke synlig, men hvis råvildtet forstyrres, løftes halen, og så bliver spejlet dobbelt så stort med funktion som et advarselssignal.

Opsatsen

Råbukkens gevir kaldes i jægersproget en opsats. Bukkens opsats kan normalt opdeles i tre typer: spidsbuk, gaffelbuk og seksender. Hvis der er forskelligt antal sprosser på stængerne, fx tre på den ene og to på den anden, tilføjes benævnelsen ulige – seksender eller ulige gaffel efter stangen med flest sprosser. Hvis opsatsen afviger fra hvad der er normalt, kaldes den for en abnorm buk.

Opsatsen siger ikke nødvendigvis noget om dyrets alder. Den første opsats kan således godt være en seksender eller en gaffelbuk, mens en treårsbuk kan sætte op som spidsbuk eller gaffelbuk. Opsatsens volumen og vægt siger mere om alderen. Men den sikreste måde at bestemme alderen på er ved at se på dyrets tandslid. Dette kan af gode grunde kun gøres når dyret er forendt.

Opsatsen kastes i november-januar. En buk, der har kastet opsatsen, kaldes for en kastebuk eller en kullet buk. Bukken begynder umiddelbart efter at den har kastet, at danne en ny opsats. Man siger at den sætter op. Den nye opsats er færdigudviklet og fejet i marts-maj.

Unge bukke kaster og fejer generelt senere end ældre bukke. Når bukken har en alder på 4-6 år, vil den normalt bære den største opsats. Det er dog de færreste bukke i Danmark, som når denne alder. Bukkelammene udvikler deres rosenstokke, som er anlægget til opsatsen, i løbet af efteråret og vinteren. Rosenstokken mærkes som to små knopper i panden og ses som små hårhvirvler. Det sker, at de fejer disse i vinterhalvåret. Dette fænomen kaldes for en lammeopsats.

Rå og lam

Rå og lam

Rå og lam

Rå og lam

Aldersvurdering

Aldersbedømmelse af råvildt i felten er meget vanskeligt og kan sjældent gøres nøjagtigt. Det eneste man med sikkerhed kan fastslå angående alderen på et nedlagt stykke råvildt, er, om dyret er under eller over ét år gammelt.

Når dyrene er cirka ét år gamle, skiftes de tre forreste kindtænder. Den tredje kindtand i underkæben – tredelt mælketand – skiftes til en todelt blivende tand. Nogenlunde samtidigt begynder den sjette blivende kindtand at bryde frem. Hos etårige dyr kan man ofte se resten af mælketanden sidde ovenpå den blivende tand.

Forveksling

Råvildtet kan på grund af størrelsesforskellen næppe forveksles med andre arter. Det er dog sket, at kalve af kron-,då- og sikavildt er blevet forvekslet med råvildt på drivjagter i efteråret, hvor tempoet ofte er højt.

 

Udbredelse og levesteder

Råvildtet er den mest udbredte hjortevildtart i Danmark og findes over hele landet, på nær enkelte småøer. Bestandstætheden er stærkt varierende fra egn til egn og hænger hovedsageligt sammen med terrænets kvalitet som råvildtbiotop.

Den foretrukne råvildtbiotop er en blanding af skov og åbne arealer – dyrkede eller udyrkede. Råvildtet er imidlertid en tilpasningsdygtig art, og dyrene trives fint både i tæt, gammel skov og i agerlandet langt fra skov.

Føde

Råvildtet udvælger omhyggeligt føden helt ned til enkeltdele af en plante for at få de fødeemner, som passer bedst til dyrets aktuelle behov. Antallet af plantearter på menukortet er imponerende. Undersøgelser har vist, at nedlagt råvildt kan have 50-60 forskellige plantearter i vommen. I løbet af året er det dog kun 5-10 arter, som råvildtet æder i større mængder.

Yngleforhold

Råvildtets brunsttid ligger sidst i juli og i starten af august, men allerede fra maj etablerer og forsvarer bukken sit territorium. I brunsten opsøger bukken råerne på sit territorium for at undersøge, om de nærmer sig ægløsning. I døgnet før dette sker, vil bukken følge råen tæt, og ofte ser man dyrene gå i cirkler eller ottetaller. Råen vil med jævne mellemrum stoppe op, og til sidst vil den blive beslået.

Brunstperioden ligger meget tidligt i forhold til andre hjortevildtarter. Dette skyldes at råvildt, som den eneste danske hjortevildtart, har forlænget drægtighed. Det vil sige, at der er en pause i fosterudviklingen fra æggene befrugtes, til lammene bliver sat.

I maj-juni sætter råen normalt ét eller to lam i enkelte tilfælde tre. Så længe lammene er helt små, efterlades de med jævne mellemrum af råen, mens hun søger føde andetsteds. At ganske små lam kan findes alene er derfor naturligt, og der er kun sjældent tale om, at de er forladte. Råen opholder sig ofte i nærheden.

Rå og buk bliver kønsmodne efter deres første leveår og har en relativt høj reproduktionsevne i forhold til de øvrige arter af hjortevildt.

Buk og rå i vinterdragt

Buk og rå i vinterdragt

Bestandsudvikling

I Danmark nedlægges der et uforholdsmæssigt stort antal bukke i forhold til råer, hvilket skævvrider køns- og aldersfordelingen. Der er således mange ældre råer og få gamle bukke, og det kan muligvis på længere sigt skade bestanden. På trods af den relativt store afskydning har bestanden gennem en lang årrække været i fremgang. Det skyldes, at ”produktionsapparatet” – råerne – udgør en uforholdsmæssig stor andel af bestanden. Samtidig behøves der i teorien kun én buk til at beslå mange råer. Den tidlige ynglealder og den relativt store reproduktionsevne giver råvildtet en hurtig bestandsomsætning i forhold til andre hjortevildtarter.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Målsætningen er en national stabil, sund og robust bestand, der ikke overstiger den naturlige bærevne. Regionalt set kan der være ønske om en stigende bestand.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Jagten anses for at være bæredygtig og den nuværende jagttid bevares.

 

Mere om råvildt

Læs mere om råvildt her:

Tema om råvildt

Hvor mange bukke kan der skydes?