HjemSitemapUdskrivFå websitet læst højt
Søg på Jægerforbundet.dk

Menu

Pressefotos til fri afbenyttelse
Artikler til fri afbenyttelse
Fakta om jagt og Jægerforbundet

Fakta om jagt og Danmarks Jægerforbund

Danmarks Jægerforbund er landets næststørste grønne organisation med over 95.000  medlemmer.

I jagtsæsonen 2010/11 nedlagde jægerne i alt nedlagt 2,348 mio. stykker vildt. 

Antallet af jægere i Danmark har været stigende siden 2008. Netop nu (januar 2012) er der 170.851 med gyldigt jagttegn i Danmark - og 229.068 er jagttegnsberettigede.

Jægerne er nogle af dem, der færdes mest i naturen og som arbejder mest for en bedre natur til gavn for alle.

Danske jægere bruger i dag over 170 millioner kroner af egen lomme til naturbesvarelse, udvikling af naturen, etablering af læhegn, vandhuller og søer. Hertil kommer, at jægerne via jagttegnsafgiften bidrager med over 90 millioner til vildtforskning og naturudvikling.

En personlig ændret holdning til natur og miljø er en forudsætning for at kunne uføre handlinger, der kan fremme biodiversiteten.

Ud fra denne erkendelse har Jægerforbundet  opbygget et velfungerende korps af naturformidlere, der bibringer børn og unge naturoplevelser i en ung alder, der medfører, at de bliver mere ansvarsfulde brugere af naturen senere i livet. På den måde kommer børn og unge i hele landet ud i naturen, hvor de lærer om menneskets samspil med naturen og oplever jagten som bæredygtig brug af naturen, lærer om dyrenes adfærd, fysiologi, fødegrundlag og fødekædernes forankring i økosystemerne. Vi opbygger holdninger hos børn og unge, der senere i livet efter alt at dømme vil præge deres handlinger.

På især to måder ansporer Jægerforbundet til ændrede handlinger, der direkte kan fremme biodiversiteten. 

For det første uddeler vi hvert år en naturpris til en lodsejer, der har gjort en helt udsædvanlig og forbilledlig indsats, der fremmer det naturgivne grundlag for pattedyr og fugle. Prisen gives for at inspirere andre lodsejere til at følge det gode eksempel.

For det andet har Danmarks Jægerforbund uddannet foreløbig 18 vildtplejerådgivere, der udøver frivillig og for modtageren gratis rådgivning til fordel for biodiversiteten.

Hovedparten af Jægerforbundets medlemmer er organiseret i over 900 lokale jagtforeninger, der er opdelt i otte kredse.

Danmarks Jægerforbund har sæde i over 80 kommunale grønne råd, ligesom vi samarbejder tæt med organisationer inden for miljø og natur, landbrug og skovbrug.

Fakta-om-jagt-lille.jpg

Jægerne går forrest i bekæmpelsen af uønskede arter - f.eks. mårhunden.  

Af andre samfundsgavnlige opgaver kan nævnes: Overvågning af og indrapportering af olieforurening, opsporing og aflivning af vildt ved f.eks. olieforurening og diverse opgaver i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af fugleinfluenza.



Danmarks Jægerforbund har knap 50 ansatte, som rådgiver og hjælper jægere, lodsejere og offentlige myndigheder med opgaver inden for vildtforvaltning.

Danmarks Jægerforbund udgiver medlemsbladet Jæger

Se også folderen Jagt, vildt og natur - et portræt af Danmarks Jægerforbund 

   Jagt_-vildt-og-natur-lille.jpg


Pressefotos til fri afbenyttelse

Danmarks Jægerforbund stiller gratis pressefotos til rådighed mod udtrykkelig kildeangivelse.


Klik for at gå til forside