Da solen gik ned torsdag i sidste uge, sluttede forårets og sommerens bukkejagt. Bukkejagten er en herlig tid for de danske riffeljægere, men det er samtidig en travl periode for landets schweisshundeførere.
For schweisshundeførerne er bukkejagten nok en travl tid, men det er også en tid med mange gode oplevelser, når træningen i løbet af foråret omsættes til praktisk eftersøgning.
Ingen jæger skal føle skam over at rekvirere hjælp – tværtimod. En schweisshundeførers belønning er at bruge sin hund til at hjælpe en jæger, som har afgivet et skud, der ikke resulterede i, at dyret lå på skudstedet. Så for den enkelte schweisshundefører gælder det at jo flere eftersøgninger desto større glæde!
På nuværende tidspunkt er der indrapporteret 2.800 eftersøgninger, hvilket erfaringsmæssigt svarer til ca. 2/3 af det endelige eftersøgningsantal, når alle eftersøgninger er indrapporteret ved fristens udløb den 15. august. Dermed ser det ud til, at schweisshundeførerne tangerer ”rekorden” fra bukkejagten 2009.
Det siger intet om jægerens kvalitet, hvor det enkelte skud sidder. Omvendt siger det alt, hvorledes jægeren tackler situationen efter skuddet! Den gode jæger tøver ikke med at lade tvivlen komme den måske anskudte buk til gode og rekvirere en schweisshundefører!
38 % af de eftersøgninger, der er indrapporteret er kontroleftersøgninger, dvs. eftersøgning, hvor jægeren ikke har konkrete vidnesbyrd om, at dyret er truffet – men ønsker det efterkontrolleret af en schweisshund. At dette er en rigtig god ide, understreges af, at hundeførerne i lidt mere end hver fjerde kontroleftersøgning finder bukken!
At en eftersøgning under ingen omstændighed er lig med en anskydning, dokumenteres af, at ca. 15 % af samtlige eftersøgninger viser sig at være bladskud, hvor dyret er ramt perfekt i hjerte/lungeregionen. Men faktisk er over hver fjerde bukkeeftersøgning på en buk, der ligger forendt inden for kort afstand.
Selvfølgeligt er der også grimme anskydninger i mellem eftersøgningerne, hvor eks. et løb er brækket af skuddet. I sådanne tilfælde går bukken en formentlig kummerlig skæbne i møde, hvis dyret ikke findes og aflives. Løbskud udgør ca. 20 % af eftersøgningerne. Ofte er der kun en lille forskel på en forløbsanskydning og en direkte dræbende hjertekugle.
Det er således ikke de jægere, der bruger schweisshundeførerne, som er med til at sætte jagtens image over styr. Det er derimod de jægere, som ikke bruger schweisshundene.
Det er derfor ærgerligt, at der igen i årets bukkejagt er dukket enklete anskudte bukke op, som ikke er blevet eftersøgt af en schweisshund! Ærgerligt for bukken, ærgerligt for schweisshundeføreren og ærgerligt for jagtens sag!
-MF-
|  | Der er ikke langt fra succes - en dræbende kugle - til denne grimme anskydning, som heldigvis blev afhjulpet ved hjælp af en schweisshundefører. FOTO: MADS FLINTERUP
| |
| | |
Annoncer |
