I en ny populærvidenskabelig bog fra forskningsprogrammet ”Vildt & Landskab”, der løb fra 2003-2008 opsummeres en række af programmets mange nye resultater og meget ny viden om vildtet og landskabet.
Bogen og arbejdet bag den forbedrer det faglige grundlag for den danske vildtforvaltning betydeligt.
I et tætbefolket land som Danmark er det nødvendigt at udvikle en naturforvaltning, der kan sikre dyreliv og økosystemer og samtidig tilgodese de øvrige samfundsmæssige interesser, der knytter sig til naturen og landskabet.
En væsentlig forudsætning for at kunne vedligeholde og videreudvikle naturforvaltningen er, at vores viden på området hele tiden opdateres i forhold til den stadigt stigende udnyttelse af dyreliv og landskaber til såvel erhvervsmæssige som rekreative formål.
Vildt & Landskab har været udført i et samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, og Skov og Landskab, Københavns Universitet. Danmarks Jægerforbund har varetaget funktionen som sekretariat for projektpakken, som har været finansieret af Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen.
Det store og bredt anlagte programarbejde har resulteret i en lang række videnskabelige artikler og faglige rapporter samt utallige populærvidenskabelige artikler i aviser og jagtblade m.m. Der har gennem projektperioden været lagt stor vægt på en løbende formidling af aktiviteter og resultater til så bred en kreds som muligt.
Herudover har det fra forskningsprogrammets start været hensigten at samle en række spændende resultater og ”gode historier”, som i bogform giver et godt indtryk af mangfoldigheden i de problemstillinger og arbejdsmetoder og en kort præsentation af den nye viden, som forskningen har frembragt. Den nye viden, kan for en dels vedkommende umiddelbart tages i praktisk anvendelse i forvaltningen af natur, vildt og landskaber.
Bogen har fået titlen ”Vildt & Landskab. Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark 2003-2008”. Den er netop udkommet og vil kunne købes eller bestilles gennem boghandler eller via internettet på denne side, hvorfra bogen også frit kan downloades.
MSJ
Kontaktpersoner:
Bo Jellesmark Thorsen, bjt@life.ku.dk, 20 13 83 45, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Karsten Raulund Rasmussen, krr@life.ku.dk, 21 20 20 03, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Aksel Bo Madsen, abm@dmu.dk, 21 66 31 70, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Mads Flinterup, mf@jaegerne.dk, 88 88 75 39, Danmarks Jægerforbund
Thomas Skovgaard Mortensen, thsko@sns.dk, 72 54 24 25, Skov- & Naturstyrelsen, Miljøministeriet