Forskningschef Aksel Bo Madsen, DMU, giver igen på DJ’s kritik af kronvildtrapport:

- Danmarks Jægerforbund (DJ) har her på hjemmesiden kritiseret DMU’s netop udkomne rapport med titlen: Hvor nedlægges krondyrene – og hvorfor?  Omvendt har DMU fået ros fra andre i forhold til samme rapport. Vi synes ikke, at kritikken fra DJ er berettiget og sender derfor nedennævnte kommentarer og uddybning.

I rapporten konkluderer vi, at der kan være væsentligt flere krondyr i den danske natur, end vi har i øjeblikket – og at den primære årsag er jagt. Bestanden af krondyr er ganske vist steget meget siden 1970, men der er både plads og føde til mange flere. Undersøgelsen konkluderer, at yderligere spredning og vækst bedst vil kunne understøttes ved at undlade jagt på lokale bestande i etableringsfasen og i øvrigt forstyrre dyrene så lidt som muligt.

Artiklen på DJ’s hjemmeside efterlader læseren med det indtryk, at det skulle være uretmæssigt, når DMU giver indtryk af, at det er jægernes skyld, at stigningstakten i væksten af bestanden af krondyr er faldet i de senere år. Ligeledes anføres det, at vi skulle have ignoreret andre faktorer og deres indflydelse på bestanden af krondyr.

Hvorfor denne rapport?
Før vi forholder os til de fremførte kritikpunkter, bør det indledningsvist være på sin plads at fremføre, hvad rapporten faktisk omhandler, og hvorfor den er blevet til. Rapporten er lavet som en del af det af Skov- og Naturstyrelsen finansierede forskningsprojekt ”Vildt & Landskab”, som har løbet over en årrække. Dens tilblivelse bunder i et generelt ønske – herunder også fra DJ – om at få mere kendskab til hvilke faktorer, som begrænser de danske krondyrbestande. Ikke mindst ud fra en generel målsætning – som også bifaldes af DJ – om, at man gerne vil se krondyret videre udbredt i landet, end tilfældet er nu.
Rapportens sigte har været at analysere hvilke faktorer, der er årsag til lokale og regionale forskelle i jagtudbyttet af krondyr. Med visse forbehold kan jagtudbyttet bruges som mål for, om der i et område er forekomster af krondyr, og hvor stor en sådan forekomst er.

I udgangspunktet var rapportens tilblivelse motiveret ud fra ønsket om at få klarlagt hvilke (negative) sammenhænge, der eventuelt måtte være mellem forstyrrelsesfaktorer i landskabet såsom byudvikling og veje og forekomsten og talrigheden af krondyr i et givet område. Til det formål blev Jylland inddelt i 322 kvadrater på 10x10 km, inden for hvilket landskabets sammensætning og jagtudbyttet blev opgjort. Da det imidlertid ikke giver mening at lave en sådan analyse uden samtidigt at tage højde for landskabets øvrige sammensætning, blev effekterne af tidligere tiders udbredelse og fordelingen af naturtyper indbygget i en og samme model. Af denne analyse fremgår det klart, at urbaniseringsfaktorer som by- og vejudvikling kun i begrænset omfang har indvirkning på variationen i jagtudbyttet, hvorimod der kunne konstateres væsentlige effekter af forskelle i forekomst af sammenhængende skovområder og tidligere bestandsudbredelse.

Da rapportens formål alene har været at undersøge hvilke faktorer, som har indvirkning på bestanden, er det naturligvis også dette spørgsmål, som er blevet behandlet i rapportens introduktion og diskussion.
For at sige det kort forholder rapporten sig alene til hvilke faktorer, som på landskabsplan vurderes at begrænse krondyrbestandenes størrelse, samt hvorledes man lokalt bedst muligt vil kunne opfylde en eventuel forvaltningsmålsætning om at få etableret krondyrbestande. Derimod forholder rapporten sig ikke til det politiske spørgsmål, om man bør fremme en sådan udvikling, et spørgsmål som det jo netop ikke er op til DMU at afgøre. Ej heller diskuteres de mangeartede fordele og ulemper ved at øge en krondyrbestand, da dette ikke er genstand for noget analysearbejde i rapporten. Der forekommer i rapporten heller ingen stillingtagen til, om man skal betragte det som et problem, hvis bestandens tilvækst skulle ophøre inden for en overskuelig årrække.

Svar på de enkelte kritikpunkter

Til de fremførte kritikpunkter i artiklen på DJ’s hjemmeside, har vi følgende kommentarer:

1) DJ kritiserer, at det af rapporten fremstår, som om det er jagten og jægernes skyld, at stigningstakten i jagtudbyttet er aftaget på det sidste, og fremhæver samtidigt, at jagtudbyttet er steget. Til dette er der blot at sige, at det er et underbygget faktum, at jagt og afskydning er den helt afgørende faktor i reguleringen af de danske krondyrbestande. Hvis den konstaterede nedgang i jagtudbyttets vækstrate, skyldtes fødemangel, ville det for det første manifestere sig i lavere slagtevægte, en lavere fødselsrate og øget kalvedødelighed, samt i sidste ende også en øget voksendødelighed pga. fødemangel. På landskabsplan ville det også betyde, at nye områder ville blive besat med de samme tætheder af dyr som i de oprindelige kerneområder. Analysen viser lige præcis, at dette ikke er tilfældet, da områder uden for de oprindelige kerneområder kun oppebærer mellem en tredjedel og en ottendedel af kerneområdernes jagtudbytte, vel og mærke efter at forskelle i landskabssammensætning er indregnet.

2) DJ kritiserer rapporten og pressemeddelelsen (artikel i DMUNyt) for at antyde, at jagtudbyttet skulle flade ud og fremhæver som argument, at krondyrbestanden er mangedoblet siden 1970 og er steget med 27 % siden 2001. Det fremgår udtrykkeligt af både rapport og DMUNyt-artiklen, at bestanden er vokset markant siden 1970 og fortsat vokser. Det, som rapporten fremfører, er imidlertid, at stigningstakten, dvs. bestandens årlige forrentning om man vil, er faldet fra 7,7 % om året fra 1986-96 til 1,7 % om året siden 1996. Enhver, som har en pensionsopsparing, ved, hvad det betyder, nemlig at kapitalen, i dette tilfælde bestanden, ikke længere giver så meget i afkast. I en biologisk sammenhæng er dette en klar indikation på, at en bestand er ved at nå en øvre grænse for videre tilvækst.

3) DJ kritiserer, at der i pressemeddelelsen angiveligt ikke skulle være lagt vægt på andre betydende, begrænsende faktorer som (citat) ” … f.eks. bymæssig bebyggelse, vejanlæg, forstyrrelseseffekter af andre friluftsaktiviteter end jagt og manglen på egnede biotoper mht. dækning og føde”. Det fremgår af rapporten og DMUNyt-artiklen, at alle disse faktorer omhyggeligt er medtaget i vores statistiske analyser, og at effekten af mængden af levesteder er markant, hvorimod effekterne af urbanisering er beskedne.

4) DJ kritiserer rapporten for ikke at diskutere fordele og ulemper ved flere krondyr. Vi kan hertil blot sige, at dette ellers relevante emne falder uden for rapportens rammer, da en kvalificeret diskussion af dette emne kræver en helt anden type data. Både i rapporten og i DMUNyt fremhæver vi, at en given forvaltningsbeslutning om, hvorvidt der skal være flere (eller færre) krondyr, i sidste ende må bero på en politisk diskussion.

5) DJ anfører det som problematisk, at DMU fremkommer med forskningsresultater, som er baseret på seks år gamle data, hvilket skulle gøre rapportens resultater uaktuelle. Det skal i denne sammenhæng præciseres, at de data, som ligger til grund for analysen, oprindeligt blev indsamlet og brugt til den faglige rapport fra DMU nr. 512: Krondyr, dådyr og sika i Danmark. - Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 2001/02. Men at disse data også viste sig anvendelige til ovennævnte formål. Der er ingen grund til at mene, at rapportens resultater er uaktuelle, som der også er argumenteret for i rapporten.

Jeg synes, det er svært at forstå, at jægerne ikke kan se pointen i, at man ved at give krondyrene fred i en periode i udvalgte områder vil kunne få væsentligt flere krondyr.


Links:
Skal vi have flere krondyr? DMUNyt årg. 12 nr. 21, 17. november 2008
Hvor nedlægges krondyrene - og hvorfor? Sunde, P., Asferg, T., Andersen, P.N. & Olesen, C.R. 2008: Hvor nedlægges krondyrene - og hvorfor? Betydningen af landskab, urbanisering og tidligere udbredelse for det lokale jagtudbytte af krondyr i Jylland i jagtsæsonen 2001/02. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 38 s. – Faglig rapport fra DMU nr.690. http://www2.dmu.dk/Pub/FR690.pdf