HjemSitemapKontaktUdskrivFå websitet læst højt
Søg på Jægerforbundet.dk
Nyhedsarkiv
Orienteringsarkiv
Nyheder RSS
Video
Giv os et tip
Nyhedsboks
Få teksten læst op

Kaj Refslund - kreds 5

Om Kaj Refslund:

Kontaktoplysninger
Kaj Refslund
Hedegårdsvej 1
5853 Ørbæk
Tlf. 65 98 19 92 / 24 84 09 56
E-mail: kar@jaegerne.dk

Privat status
Jeg er 52 år, gift og har tre døtre. Vi bor på en landbrugsejendom, der drives traditionelt, men som også er præget af tilplantninger og levende hegn.
Jeg har oprindelig en landbrugsuddannelse med en afsluttende uddannelse til revisor.

Jeg har gennem næsten 25 år, via forskellige landbrugsorganisationer, været ansat som økonomisk rådgiver inden for landbrugserhvervet – lige fra familiebruget over til større ejendomme i Danmark.

Jeg har været borgmester gennem 5 år og har dermed erhvervet mig et stort netværk og kendskab til offentlig forvaltning og navnlig at forvalte andres midler.
Jeg er fortsat med i Nyborg Byråd som udvalgsformand for Sundhed- og Ældreområdet. 

   Kaj_Refslund.JPG


Jagtorganisatorisk erfaring
Jeg har en fortid som jagtforeningsformand gennem en otteårig periode fra 1986-1994.
I 2006 blev jeg valgt til Jægerforbundets hovedbestyrelse og har i dag ansvaret for kursusudvalget på Kalø og sidder desuden i en række andre udvalg under Danmarks Jægerforbund.

Danmarks Jægerforbund som organisation
Vores mission skal være jægernes interesse under hensyntagen til vildtet og naturen. Visionen kan udtrykkes i 4 områder:

  1. opinionsdannende
     
  2. største grønne organisation 
  3. stor indflydelse i jagt- og naturforvaltning
  4. høj faglig viden om jagt- og naturforvaltning

De seneste 4 år i hovedbestyrelsen har været præget af at få Jægerforbundet på fode igen. Vi har gennemgået den samlede organisation meget tæt. Det har bl.a. medført, at vi har fået en række nye procedurer og retningslinier. Alt sammen for at sikre en stærk organisation indadtil. Jeg mener her at have bidraget til denne genopretning takket være min civile karriere og erfaringer. Hovedbestyrelsen arbejder i dag langt mere politisk og strategisk. Således som det var tiltænkt ved overgangen til den nye struktur.

Jeg mener for de næste 4 år, at der fortsat skal arbejdes for overensstemmelse mellem Jægerforbundets hovedbestyrelse og de mere end 900 lokale foreninger om de jagtpolitiske emner, således at DJ bliver en stærk og troværdig grøn organisation, der arbejder mod samme mål på alle niveauer.

Ved dannelsen af jagtforeningernes kommunale fællesråd (JKF) gav det en ny inddeling, der bl.a. skal sikre at jagtforeningerne involveres i politik og aktiviteter til gavn for medlemmerne. Derfor skal vi op til næste repræsentantskabsmøde have evalueret på vores 2-årige struktur i samarbejde med vores kredse og JFK' er. Det er særdeles vigtigt, at de mange tillidsfolk, vi har, føler sig velinformerede og har kendskab til deres roller. I det arbejde ønsker jeg at blive en vigtig brik via relevante kurser og efteruddannelse.

Mine mærkesager
Mine primære mærkesager er uddannelse til medlemmerne og høj faglighed blandt DJ´s medarbejdere. Medlemsservicen skal fortsat udvikles via bl.a. hjemmesiden, så det løbende stiller behovet for service til vores mange tillidsfolk. Vi skal være meget målrettede i skabelsen af en solid politisk/forhandlingsmæssig platform i Vildtforvaltningsrådet. Og endelig skal der være endnu mere fokus på naturformidlingen i Jægerforbundet. Hvad sidstnævnte angår, ser jeg gerne området løftet med endnu flere lokale formidlere. Derfor har jeg på det seneste sat pres på en gennemgribende analyse af hele uddannelsesområdet med henblik på at forbedre udbuddet af kurser. Sammen med den nye chef for Uddannnelses- & Rådgivningsafdelingen på Kalø, er jeg meget fortrøstningsfuld i løsningen af denne opgave.

Andre organisationer
DJ skal være en troværdig grøn organisation, som nyder respekt i det omgivende samfund i almindelighed og hos andre grønne organisationer i særdeleshed. Vi skal have skabt en forståelse af, at vi besidder stor faglig viden i forhold til forvaltning af naturen, der kan øge den samlede biodiversitet. Det skal bl.a. også ske ved, at vi kan gå i dialog/lave partnerskaber med andre grønne organisationer og myndigheder.

Jagttider
Dansk jagt skal fortsat inkludere mindst lige så mange jagtformer som i dag. Jagtpolitikerne skal konstant arbejde for, at vi har jagttider på flest mulige arter og gerne nye arter i forhold til nu. Fastsættelse af jagttider og jagtbare arter skal bero på bestandsudviklingen hos de enkelte arter og ikke være udtryk for politiske kompromiser.
Via god etik og stort engagement i naturforbedringer fra danske jægere, må ingen kunne stille spørgsmål ved jægernes legitime ret til at jage.

Vi skal søge indflydelse på jagten via Vildtforvaltningsrådet, og argumenterne bør i vid udstrækning basere sig på kendsgerninger. Dvs. at de biologiske argumenter i form af dokumenterede bestandsudviklinger og andre faglige input bør være styrende for den fremtidige natur- og vildtforvaltning, herunder jagtudøvelse.

Kaj Refslund