Militærkarrieren har udviklet evnerne med en riffel, men med jagttegnet i hus sidste år stod Tonny Bjerregaard over for en udfordring af de helt store – at lære at ramme med en haglbøsse.
Man har hørt det så ofte; at få jagttegnet er som at få kørekort, det er først bagefter, man lærer det praktiske og i denne sammenhæng at svinge en haglbøsse. Denne gang er det Tonny Bjerre-gaard (50), der peger på denne lighed, da redaktionen er taget til Brande Skydebane for en snak med ham om erfaringerne med at få skydeinstruktion af DJ’s skydeinstruktør Rasmus Bjergegaard.
- Lad mig sige det lige ud. Jeg skød som en pose nødder! Noget måtte der gøres, og så mødte jeg gennem mit arbejde i militæret min gode ven Henrik Frost Rasmussen (HB-medlem på Bornholm. Red.), som anbefalede mig at kontakte Jægerforbundets Skydeskole. Det gjorde jeg, og nu er jeg her på Brande Skydebane for niende gang.
- Jeg har også besøgt andre skydebaner – som regel med behersket succes, for som nyjæger er det langt at foretrække at komme på en skydebane, hvor der kun er instruktøren og én selv til stede, fortæller Tonny Bjerregaard godt bænket med kaffe og morgenbrød foran sig i huset på Brande Skydebane og fortsætter:
Argumenter for instruktion
- Nu tænker nogen måske; enten er han ufattelig langsomt opfattende eller også kan han bare lide at træne. Jeg hælder selv mest til det sidste! Foreløbig har jeg skudt mellem 5.000 og 6.000 skud på lerduebane, og det er der flere grunde til.
Koncentrationen er stor hos lærer som elev. FOTO: MORTEN SINDIN G-JENSEN
For det første har man efter min mening pligt til at lære at ramme, hvis man vil bruge sit jagttegn på jagt. For det andet vil jeg, hvis jeg bliver inviteret på en jagt, kunne levere, om man så kan sige. Jeg vil selv have en god oplevelse, og jeg vil gøre alt for at leve op til jagtværtens forventninger.
Mens vi bevæger os ud mod banen, vender Tonny Bjerregaard sig om mod mig, peger rundt på hele skydeanlægget og nævner endnu en grund: - Her på banen kan jeg lære min egen begrænsning at kende, hvilket er nok så vigtigt! Jeg har som nævnt prøvet skydning på almindelige jagtbaner, men det er maskinskydning. Her har man på en helt anden måde mulighed for at blive udfordret med meget varierede skudmuligheder.
Mellem serierne kommenterer instruk-tøren på teknikken og resultaterne. FOTO: MORTEN SINDING-JENSEN
Variation – god træning
Rasmus Bjergegaard, dagens skydeinstruktør, er ved at gøre klar til at sende de første spidsduer.
- Der er sket en markant udvikling fra første session, hvor vi gennemgik alle grundprincipperne med hensyn til korrekt fodstilling, præcis skuldren af haglbøssen mv., til i dag, hvor jeg hele tiden øger sværhedsgraden og dermed udfordringen for Tonny.
- En udfordring, der primært er mulig at skabe på en bane som denne (sportingbane. Red), fordi banen er indrettet med mange kastemaskiner, som kan sende duer i meget varieret højde og i alverdens vinkler. Det betyder, at skytten hele tiden skal være på tæerne, for der kommer ikke mange ens duer, på nær når en bestemt type due skal læres.
Kig på duerne!
De første lerduer sendes og rammes i fin stil. Skytten og instruktøren skifter til en ny vinkel, hvor det går knap så godt. - Husker du at ”kigge på duerne”, spørger Rasmus, der har en fornemmelse af, at Tonny ”måler”, altså begynder at beregne foranholdet. - Du skal bare kigge på duerne, ja nidstirre dem, så finder løbene selv foranholdet.
Tonny nikker og lader haglbøssen tale – pulver! Næste due ”undslipper” til Tonnys store ærgrelse. Han kigger på Rasmus, der returnerer blikket; du skal selv vide, hvor skuddet sad. - For lavt, siger Tonny, og så er det Rasmus, der nikker og tager ”ørebøfferne” af. - Jeg forsøger at gøre skytterne i stand til selv at se, hvor de sætter skuddet. På den måde kan de også selv korrigere i jagtsituationen.
Tillid er afgørende
Da der alligevel er en lille pause i skydningen, peger Tonny på et for ham meget vigtigt element, nemlig tilliden til instruktøren.
- For det første betyder kemien mellem os meget, og her er der god kemi. Det betyder, at jeg lytter til, hvad Rasmus siger, og forsøger at omsætte det til praksis, siger han med et bredt smil.
- Tilliden gør også, at når jeg bliver presset og har en del forbiere, ved jeg, at han gør det for at udfordre mig, at gøre mig til en bedre haglbøsseskytte – ikke for at sælge et par pakker patroner mere.
Tonny vender tilbage til det med at kunne se skuddet selv. - Mine besøg på andre skydebaner bar ringe frugt, hvilket fik mig til at tænke på fejlfinding, ligesom i mit professionelle erhverv. Et skridt ad gangen – finde en fejl ad gangen. Det kræver instruktion og ikke en stribe skytter bagved én, der med de bedste intentioner siger noget forskelligt, som blot forvirrer.
Lerduen i den røde ring er knust og til-fredsheden er stor hos både Tonny Bjerregaard og Rasmus Bjergegaard. FOTO: MORTEN SINDING-JENSEN
Succes på jagt
De mange skud på lerduebanen har ikke været forgæves for Tonny. I sæsonen 2008/09 var han på jagt syv gange og endte med et fint gennemsnit på lidt over to skud pr. stykke nedlagt vildt. Den sidste post på dagens instruktion er noget, der minder om jagtskydning med henholdsvis hurtige og høje lerduer.
- Her har jeg som på jagt begrænset tid, hvilket gør det meget realistisk og enormt sjovt, siger han begejstret.
Resultaterne taler for sig selv – den ene lerdue knuses efter den anden, og det er tydeligt, at den grundlæggende teknik er på plads til de varierede skudafgivelser.
Dagens lektion er slut, og mens vi alle tre følges ad hen mod klubhuset, kommer Tonny oven på den sidste succes i tanke om et gammelt militært kinesisk ordsprog: ”Man skal kunne den grundlæggende taktik, før man kan improvisere”.
Rasmus Bjergegaard sender mig et finurligt blik, der siger alt; eleven er ved at blive en habil skytte med en haglbøsse. MSJ
