|
|
Flere af Jægerforbundets otte kredse råder over et lasershot-anlæg, eller – som det også kaldes – en jagtskydesimulator.
|
| Ansvaret for disse anlæg og deres udlåning har kredsenes medlems- og nyjægerkoordi-natorer, som du finder ved at klikke her.
Formål og målgruppe
Formålet med anlæggene er at give landets jægere – særligt nye jægere – mulighed for at afprøve og træne deres skydefærdighed og andre jagtdiscipliner på en ny og spændende måde. Der er særlig fokus på at træne jægere i at forebygge anskydninger.
Hvad kræves?
Skydeanlægget er enkelt. Det består af en pc med almindeligt tilbehør, en videokanon, et webkamera og forskellige skydevåben, som skyder med laserlys. Derudover kræves blot et lokale, der kan mørklægges – og en hvid væg. | |  | | | | |  Et lasershot-anlæg i anvendelse i en jagtforening til en klubhusaften. Det er både morsomt og lærerigt. FOTOS: POUL B. CHRISTENSEN | | Dialogværktøj
Anlægget består af en række skydeprogrammer, hvoraf nogle er udviklet i USA og nogle i Danmark. Hovedprogrammerne er ”Shooters Challenge”, som er et rent skydeprogram, og ”Virtual Hunter” med 11 danske jagtscenarier, der et avanceret program, hvor der skydes på videooptagelser af levende vildt. Der kan skydes både med hagl og kugle, til både pattedyr og fugle – og til stillestående og bevægelige mål.
Anlægget er særligt egnet til grundtræning i våbenføring. Derudover er det tænkt som et dialogværktøj, der kan bruges mellem instruktør og elev til at sætte fokus på nogle af de elementer, der afgør, om man skal afgive skud eller ej, og til evaluering af udfaldet af et skud.
Skydeanlægget kan ikke stå alene og kan ikke erstatte ægte skydetræning. Det er et supplement, der skal give den uøvede jæger grundtræning – og give alle jægere nogle sjove oplevelser. Jagtsimulatoren er nemlig også tænkt som en god form for underholdning, der kan forene det sjove med det nyttige.
| | | | | |
|
| |
|
|
|
For liste over lasershot-anlæg og placering klik her. |
|
|
|
|
Du finder DJ's medlems- og nyjæger-koordinatorer ved at klikke her. |
|
|
|