Svinepest: De tyske jægere er klar

Sygdommen afrikansk svinepest breder sig i det østlige Europa, hvor der kendes udbrud i dele af Polen, Tjekkiet, Baltikum, Ukraine, Hviderusland og Rusland. Sygdommen er ikke farlig for mennesker, men kan have ødelæggende virkning på landbrugets svineproduktion.

I Tyskland frygter man derfor, at smitten skal sprede sig ind over grænsen østfra, og det har fået myndigheder og jægere til at arbejde tæt sammen om at mindske den spredningsrisiko, som der er i forbindelse med bestandene af vildsvin.

Indsatsen sker især i delstaterne i det tidligere Østtyskland, der støder direkte op til nogle af de lande, hvor den afrikanske svinepest er konstateret. Men også i Slesvig-Holsten, lige syd for den dansk-tyske grænse, har myndighederne bedt om jægernes hjælp til at holde den frygtede svinesygdom ude.

Øget afskydning påkrævet

- Vi er i tæt kontakt med landbrugsministeriet i denne sag og støtter deres opfordring om at intensivere jagten fordi en lavere vildsvinebestand alt andet lige reducerer risikoen for smittespredning, hvis der kommer et udbrud af afrikansk svinepest i Slesvig-Holsten, forklarer Marcus Börner, der er direktør i det slesvig-holstenske jægerforbund.

Jagtorganisationens holdning er ikke uproblematisk når det gælder en vildtart, der nyder så stor jagtlig popularitet, som vildsvinet gør:

- Der er naturligvis stor forskel på, hvorledes de enkelte jægere modtager opfordringen til en øget afskydning af vildsvin. Arten er jo en vigtig vildtart, og mange jægere er ikke glade for at sænke bestanden og dermed mindske de kommende års jagtmuligheder, forklarer Marcus Börner.

- Men hvis vi ikke tager ansvar nu, risikerer vi at skyde os selv i foden. En stor bestand giver en større risiko for smittespredning, hvis der kommer et udbrud af afrikansk svinepest, og det giver igen en større risiko for indgreb i den jagtlige udnyttelse.

- En reduceret bestand mindsker derimod smittefaren og viser også, at vi som jægere formår at tage hånd om opgaven, og derfor kan bibeholde friheden i den jagtlige forvaltning af arten, slår Marcus Börner fast.

Nye metoder

Jægerforbundet i Slesvig-Holsten har derfor nedsat en arbejdsgruppe om håndteringen af afrikansk svinepest, der bl.a. har anbefalet, at der gennemføres større jagter på tværs af revirgrænserne og at delstatens jægere ikke er for påholdende med afskydningskriterierne, men kun holder igen når det drejer sig om søer, hvis grise er så små, at de stadig er afhængige af moderens omsorg for at klare sig.

Samtidig er der mere lempelige regler for mere effektive former for vildsvinejagt på vej i Slesvig-Holsten og flere andre delstater. Blandt andet overvejes det at tillade brugen af kunstigt lys, brugen af forskellige belyste natsigter og brugen af fælder. Der arbejdes også med afskydningspræmier, der skal øge jægernes motivation til at yde en passende indsats.

Andre smittekilder er vigtigere

Det tyske jægere sidder således med ved bordet, når modforholdsreglerne mod den afrikanske svinepest diskuteres, og jægerne er også villige til at løfte deres del af opgaven gennem information og anbefalinger til deres medlemmer. Men Marcus Börner understreger, at jægernes indsats ikke kan stå alene:

- Det er naturligvis vigtigt, at vi som jægere påtager os et ansvar i forhold til at begrænse spredningen af afrikansk svinepest. Men den største risiko for smittespredning over større afstande er og bliver dyretransporter, brugen af østeuropæisk arbejdskraft i landbruget og spredningen af madvarer fra de områder, hvor sygdommen findes. Det er i forebyggelsen på disse områder, at den største indsats skal ligge, pointerer han.