OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 12. januar 2018

Dykandedebut på fjorden

En ung århusiansk jæger fik på en mild og solrig januardag sin debut som havjæger på Nissum Bredning.

Tekst: Troels Romby Larsen
Foto: Troels Romby Larsen

Jesper Appel sætter flere gange Perkins-motoren i tomgang, springer ud af kahytten og op på fordækket for at tjekke, om isen ude foran Sillerslev Havn nu også er så tynd, så vi sikkerhedsmæssigt kan sejle videre. Efter at have forvisset sig om, at både det 31 fod store dykkerskib og vi selv nok skal komme sikre i havn efter jagten, falder der lidt ro på den 44-årige bådejer og skipper.

Vi lister igennem den knasende nyis, der med den let nordlige vind har løsnet sig inde ved kysten og nu er ved at drive tværs over Limfjorden. Efter få minutter er jagtselskabet ude i helt åbent vand og sætter farten op til cirka ni sømil.

Kursen er sydvest. Rundt omkring os ligger både edderfugle og andre dykænder, tejster, skalleslugere og et par rødstrubede lommer i vinterdragt. De virker uforstyrrede, idet jagt her i Kås Bredning også kun må ske langs kysten. Altså ingen motorbådsjagt her. Vi har en times sejlads, inden vi når Oddesundbroen, og jagten kan begynde på broens vestside – ude i Nissum Bredning. Om bord er Lasse, Malik, Jens og Jan. De to førstnævnte er stadig unge og uerfarne jægere; de to sidste har prøvet havjagt på dykænder mange gange før. Skipper har inviteret dem alle på en tur, så de kan se, hvor smuk landskaberne ved Limfjorden er – set fra søsiden. Og måske have held til at sejle til nogle edderfuglehanner.

Da vi nærmer os Oddesundbroen, bliver patronæskerne åbnet. Bøsserne står allerede klar i dertil indrettede stativer på båden. Solen glimter i vandet, især hvor strømmen løber stærkt under broen.

Sikkerhed til søs

Jægerne aftaler, hvordan de skal starte med at stå. Lasse og Malik får lov til at sidde nærmest styrehuset – og dermed formodentlig få de første skudchancer. Jesper har spottet en enlig edderfuglekok, der skinnende i solen ligger på det blanke vand. Det er en ”battle”, som skipper siger – at nærme sig en dykand og se, hvem der vinder gamet. Fuglen skal have fornemmelsen af, at båden sejler forbi. Aner den uråd, går den på vingerne. Dagens vejr er nærmest håbløst til den form for jagt. Edderfugle kan i stille vejr gå på vingerne i alle retninger. Blæser det, skal de op mod vinden. Skipper har dagen før forsøgt at få jagten udskudt et døgn – netop på grund af vejrudsigtens mangel på vind, men jægerne har ikke haft mulighed for at ændre aftaler, så trods den dårlige prognose vælger de at gennemføre jagten.

Lasse husker foranholdet

26-årige Lasse, der til daglig er ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, har byttet oldarabiske sprogstudier ud med haglbøssen. De gamle jægere gentager mantraet om at trække godt igennem på fuglene. Edderfugle ser lidt gumpetunge ud, når de letter, men de er forbavsende hurtigt oppe i fart, så et godt foranhold er alfa og omega.

Lasse læner sig lidt forover for at kunne fastholde øjenkontakten med edderkokken, da Jesper i en blød, uskyldig kurve forsøger at pyrsche sig ind på den smukke dykand, som padler væk fra båden, mens den kikker sig over skulderen. Det sorte, blanke øje ses tydeligt. For sent erkender den faren og starter tilløbet hen over vandspejlet. Da den går på vingerne, falder skuddet. Lasse har husket sin lektie. Kokken lander på vandet med et kæmpe plask. Da Jesper sejler hen til den, dykker den, og der må et fangstskud til, før Lasses ven og studiekammerat Malik kan nette den døde fugl. Længe står de to unge jægere og beundrer pastelfarverne og mønstret, der pryder kokkens hoved. Næst efter en levende fugl er en netop nyskudt fugl ubetinget smukkest.

Kokke uden lyst til ”nærkampe”

Langt ude i horisonten anes nogle høje bygninger med skorstene. Det er fabrikken Cheminova, der ligger mellem Harboøre og Thyborøn. Jesper bruger kikkerten hele tiden. Ikke så meget for at se, om der er edderfugle, for de ligger overalt i lange striber. Der er rigtig mange kokke imellem. Det er især de enligt liggende kokke, der er målet for hans panoreringer med den gule kikkert. Ligger der for mange fugle sammen, letter de på meget lang afstand – det oplever jægerne masser af gange i løbet af dagen. Den ene fugl tager de andre med. Frustrerende, når man gerne vil i ”nærkamp” med kokkene. Midt på dagen er i mange jægeres øjne den bedste tid at jage edderfugle. Efter morgenens og formiddagens festmåltid på blåmuslinger har nogle af kokkene spist så meget, så de – hvis det er muligt – foretrækker at svømme frem for at flyve væk fra fredsforstyrrerne. Den adfærd har Lasse både fået fortalt – og set med egne øjne.

Samarbejdet fungerer

Chancer opstår, udnyttes eller forspildes i løbet af dagen. Det er ikke af mangel på koncentration, men solen driller mere end én gang. Alle fire jægere hygger sig gevaldigt og stjæler under jagten øjeblikke, hvor de bare vender hovedet mod den lave, skarpe januarsol og lader årets første varmestråler krybe ind under overhuden. Madpakkerne spises, da Jesper sætter dieselmotoren i omdrejninger og sejler yderligere et par sømil vestpå. Herude er der ikke skyggen af is, men stadig mange fugle.

Både Lasse og Malik får op til flere skudchancer. De gamle jægere følger trop. Der snakkes, drilles og prales på skrømt. Stemningen overgår langt det jagtlige udbytte målt i antal fugle. Relationen med skipper, som det hedder på moderne dansk, er upåklagelig. Jesper er selv en entusiastisk jæger med stor viden om sejlads, fiskeri og jagt på Limfjorden, som han rundhåndet deler ud af. Jægerne lapper enhver ny viden i sig, imens de hjælper med at spejde efter ”solister”.

Med en time til solnedgang påbegyndes hjemturen. Alle har haft skud til edderfugle. Alle har efter eget udsagn nedlagt nogle, så snakken går allerede på et ønske om en gentagelse af turen. Lasse deler ud af sine peanuts med jalapenossmag, da vi sejler under Oddesundbroen. Det rykker lidt i kroppen, men det skyldes vist mest den stærke modstrøm mellem bropillerne.