Vis mig din vildtstribe
En vildtstribe kan være mange ting, lige så vel som den kan have flere formål: dækning, fødesøgning for hønsefugle, harer… listen er lang.
Det er altid spændende at se noget nyt og man kan måske blive inspireret til at prøve noget helt andet end man plejer.
Derfor vil vi gerne opfordre til at de som har lyst, sender et billede af deres vildtstribe, med et par få beskrivende ord om hvad den indeholder og hvilken vildtart den skal tilgodese. Billederne må gerne være taget med mobiltelefon.
Som man kan læse i nogle af de andre indlæg, i dette nyhedsbrev, kan en vildtstribe se ud på mange forskellige måder. Den kan bestå af naturligt fremspirede urter, af en indkøbt frøblanding, af hjemmeblandede frø osv. Det ene er ikke nødvendigvis mere rigtigt end det andet.
Hvis man har lyst til at dele sit billede, og være med til at inspirere de andre læsere af nyhedsbrevet, kan man sende et eller flere billeder til Lene Midtgaard på mail: lmi@jaegerne.dk senest d. 24. juli. Alt efter hvor stor opbakningen er, vil et udvalg af billederne vil komme med i nyhedsbrevet for august måned. Nyhedsbrevet holder derfor ikke sommerferie i år.