OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 14. marts 2017

Våbendirektiv vedtaget i EU-Parlamentet

I dag den 14. marts 2017 blev den længe ventede revision af EU-våbendirektivet godkendt i EU-Parlamentet. Der vil efter al sandsynlighed ikke ske ændringer for danske jægere.

Tekst: Nicholai Vigger Knudsen, Danmarks Jægerforbund
Foto: Pressefoto

Et vigtigt punkt i debatten i parlamentet inden selve afstemningen var, at de legale våbenejer som f.eks. jægere ikke må blive forhindret i at udøve deres hobby. Med andre ord har den store lobbyindsats fra de europæiske jægere båret frugt.

Der vil efter al sandsynlighed ikke ske ændringer for de danske jægere, når direktivet skal implementeres i dansk lovgivning.

Siden EU-Kommissionens fremsættelse af forslag til revision af EU’s våbendirektiv i forlængelse af terrorhandlingerne i Frankrig i november 2015 har Danmarks Jægerforbund kæmpet imod det fremlagte forslag, et forslag der aldrig skulle have været fremsat. Det har vi gjort på både nationalt niveau over for Justitsministeriet og på EU-niveau gennem Nordisk Jægersamvirke og FACE over for medlemmerne af EU-Parlamentet og EU-Ministerrådet og EU-Kommissionen.

Det oprindelige Kommissions-forslag ville have gjort livet for jægere og sportsskytter ganske besværligt, da det indeholdt mange uacceptable elementer. Helt grundlæggende var der tale om et forslag, som ville have ramt de legale våbenbrugere frem for kriminelle.

Siden forslaget kom frem, har jægerne i Europa stået sammen og har arbejdet hårdt for at få ændret indstillingen, som der nu er stemt om i EU-Parlamentet. Nu skal Ministerrådet formelt vedtage direktivet, herefter gælder det implementeringen i den danske lovgivning, da direktivet kun er en juridisk ramme.

- Her vil vi via det solide samarbejde med Justitsministeriet forfølge sagen, så vi kan sikre de danske jægere de bedste betingelser på våbenområdet. Ligeledes vil vi fortsætte den vigtige koordination med vores kollegaer i FACE og Nordisk Jægersamvirke, udtaler Claus Lind Christensen og tilføjer:

- Jeg kan med tilfredshed endnu engang notere mig, at den store indsats på nationalt og internationalt plan har givet resultat i form af en direktivtekst, der efter al sandsynlighed stort set ikke vil berøre de danske jægere.

Selvom arbejdet har stået på i næsten halvandet år er sagen således ikke slut endnu, og der vil løbende i Danmarks Jægerforbunds medier blive fulgt op på den kommende implementering i dansk våbenlovgivning.

Du kan læse mere om arbejdsprocessen her.

Fakta

Nogle af de bekymringer, der har været rejst af jægerne på det sidste møde i FACE’s Firearms Expert Groupe, forud for afstemningen var følgende:

 

  • I UK var man bekymret over den foreslåede deaktiveringsstandard, da den teknisk set adskiller sig væsentligt fra den nuværende britiske standard. I Danmark giver det ikke anledning til bekymring, da den danske standard, hvor våbnet flækkes på langs, langt overstiger den foreslåede europæiske standard. Justitsministeriet ønsker ikke at fravige den nuværende danske standard.
  • Fra UK’s side blev der også udtrykt bekymring i forhold til reglerne omkring våbenpas efter Brexit, der forventes at træde i kraft i april 2019. Det kan naturligvis også give udfordringer for de mange danske jægere, der årligt rejser til UK. Hvilke vides af gode grunde ikke nu.
  • Fra svensk side blev der peget på forslaget om en maksimal gyldighedsperiode på fem år for våbentilladelser, da man i Sverige i dag ikke opererer med en maksimal gyldighedsperiode. Vi har ingen problemer med denne bestemmelse, da den allerede er indarbejdet i dansk lovgivning. Den automatiske femårsforlængelse af våbentilladelser til danske jagtrifler til i alt 10 år, er muliggjort i forslaget, hvorfor det ikke giver anledning til bekymring i DK.
  • De tyske jægere var bange for, at de tyske myndigheder vil fortolke EU-våbendirektivet strammere end nødvendigt. I Danmark deler vi ikke denne skepsis, da Jægerforbundet er i løbende tæt dialog med Justitsministeriet og justitsministeren.
  • I forbindelse med distancesalg (logistikken bag våbenoverdragelser fra sælger til køber) var svenskerne bange for at miste muligheden for at anvende f.eks. postvæsenet som mellemled. Bekymringen skyldes især de store afstande. Vi deler ikke bekymringen, til gengæld kan vi se et potentiale i, at Postnord opererer i Danmark, hvis de her i Danmark vil tilbyde samme service i forbindelse med transport af våben som i Sverige.
  • I nogle af de syd- og østeuropæiske lande blev der set med bekymring på, at man ønsker at indføre tilladelse til alle våbenklasser. Denne bekymring deler vi ikke, da vores jagtvåben alle kræver tilladelse i forvejen.
  • Lyddæmper kategoriseres ikke længere som en essentiel våbendel, hvilket alle har noteret sig med tilfredshed. I praksis vil det kunne få den betydning, at lyddæmpere ikke længere kræver tilladelse og dermed ikke behøver at blive indskrevet i EU-våbenpasset.
  • Det helt store diskussionsemne, de halvautomatiske våben i kombination med magasinstørrelser, giver grundet den danske lovgivning om maksimalt to patroner i riflen ikke anledning til bekymring for de danske jægere.
  • Endelig kan det nævnes, at FEG og NJS har haft møde med de europæiske våbenproducenter, hvor sidstnævnte fremførte kritik af den påtænkte fremtidige markering af alle våbendele. Dette krav til producenterne kan i sidste ende betyde højere priser for slutbrugerne.

    






                    

                


                

                    

                        

                        





    
Relaterede nyheder

    

        

                
                
                
                
                
        

    

    

        

                Se alle nyheder