OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 27. januar 2017

Tilmeld dig forårets aktiviteter

Forårets komme betyder, at der sættes gang i de mange aktiviteter rundt i alle krogene af Danmarks Jægerforbund. Tiden nærmer sig med hastige skridt, så nu skal du små begynde at tænke på tilmeldingerne. Få overblikket over begivenhederne her.

Aktivitetsudvalg, frivillige og kursusledere er godt i gang med at forberede forårets og sommerens mange aktiviteter i Danmarks Jægerforbund. Det betyder at det også er ved at være tid til tilmeldingerne. Her har vi samlet et udsnit af de forskellige aktiviteter i Danmarks Jægerforbunds regi, så du let får overblikket over, hvor og hvordan du tilmelder.

Siden vil løbende blive opdateret - så sørg for at tjekke ind igen senere. Siden er sidst opdateret: 14.02.2017 med bl.a. FM i jagtbueskydning.

Du har også muligheden for at vindueshoppe lidt i vores aktivitetskalender:

Hundeaktiviteter

Aktiviteterne på hundeområdet er mange og foregår ofte i regi af de lokale jagtforeninger. Derfor skal du igennem aktivitetskalenderen for at finde arrangementer, prøver undervisning og lignende.

Du kan vælge fanebladet "hund" og din kreds for at filtrere arrangementerne.

Du kan læse mere om de forskellige prøver på vores hundesider her.

Du kan også holde dig orienteret her på hunde-nyhedssiden, hvor aktiviteter og prøver også offentliggøres.

Skydeaktiviteter

Kredsmesterskaber og forbundsmesterskaber i alle skydedisciplinerne er samlet på denne side, som opdateres i takt med at tilmeldingerne åbner.

Pr. 14.02.2017 er der nu også åben for tilmelding til FM i jagtbueskydning.

Når skydeaktiviteterne engang er afholdt, kan du finde resultaterne på disse sider.

Frivillig jagtprøve

Den frivillige jagtprøve er blevet et vigtigt redskab for jagttegnsaspiranterne, når de skal have pudset de sidste færdighed af inden den rigtige prøve. De giver et rigtig godt indtryk af, hvor den sidste indsats skal gøre, for at sikre en bestået jagtprøve.

Måske du kender en jagttegnsaspirant, der skal anbefales de frivillige jagtprøver?

Du finder en liste over de frivillige jagtprøver, og hvordan du tilmelder dig her.

Du kan finde mere information om de frivillig jagtprøver og se nogle små film om dem her.

Jagtsti

Kredsarrangementerne i jagtsti er åbne for tilmeldinger. Du finder listen over arrangementerne her.

Jagtsti er et socialt arrangement, hvor jægere mødes uden for jagtsæsonen og dyster på deres evner inden for jægerhåndværk. Der er altid en rigtig godt stemning til jagtstiarrangementer. Men konkurrenceelementet er bestemt til stede, for dem der ønsker det.

Du kan blive meget klogere på jagtsti her.

Jagthorn

Tilmeldingen til duelighedsprøverne i jagthorn er åben for alle kredsene - på nær kreds 8. Du finder tilmeldingerne og informationerne her.

Du kan naturligvis også blive klogere på jagthorn her på vores hjemmeside, hvor du blandt andet finder noder til de forskellige signaler.

 

God fornøjelse i aktivitetsåret 2017.