OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 24. maj 2017

Stemningsbilleder fra lørdag på Naturmødet

Tredje og sidste dag - lørdag - på Naturmødet 2017 bød også på masser af aktivitet i Jægerforbundets telt. Mange børn kom forbi og lavede smykker eller smagte på det grillede dåvildt, mens de voksne kom og hørte debatter.

Tekst: Kenneth Sletten Christensen, Danmarks Jægerforbund
Foto: Kenneth Sletten Christensen, Danmarks Jægerforbund

Debatten om hvorvidt interesseorganisationer i Jylland kan få indflyde i København, samt et oplæg om jagttidernes historie udgjorde lørdagens program i Jægerforbundets telt på Naturmødet i Hirtshals. 

Debatterne og oplægget kan inden længe ses eller genses på Jægerforbundets hjemmeside.

Ellers var dagen præget af de mange gæster, hvoraf mange var børn, der lagde vejen forbi teltet for at lave smykker, deltage i sanselegen eller smage på det grillede dåvildt. 

Lørdagen markerede også slutningen på tre gode dage for Jægerforbundet på Naturmøde. De frivillige lagde et stort stykke arbejde i arrangementet, og de gav de mange besøgende et rigtig positivt indtryk af jægerne og jagten. Jægerforbundet fik også debatteret og netværket med mange af de organisationer, styrelser og politikere, der gør sig på naturområdet. Alt i alt et udbytterigt arrangement.

I de kommende uger vil der komme mere fra Naturmødet her på hjemmesiden.