Risbryst hos gråænder

Af og til flås en and, hvor brystkødet ser ud til at indeholde en masse riskorn. Fænomenet, som oftest kaldes risbryst, skyldes parasitgruppen Sarcocyster og kan forekomme i mange dyrearter. Læs mere om forholdsreglerne her.

Skrevet af: Carsten Riis Olesen, Danmarks Jægerforbund, 19. september 2017
Foto af: Carsten Riis Olesen, Danmarks Jægerforbund

Preben Binders kone spærrede øjnene op, da hun flåede en af de gråænder, som Preben havde nedlagt dagen før ved Ørsted på Djursland. Brystkødet så ikke ud som normalt, men var besat med en mængde små fremmedlegemer, som i form og farve lignede riskorn. Ved første blik kunne de minde om maddiker (spyfluelarver), men anden var friskskudt, og de små riskorn var indlejret i forskellig dybde i andens brystmuskulatur og bevægede sig ikke. Der var heller ikke antydning af betændelsesagtig reaktion i brystkødet omkring de små riskorn.

Havde Prebens kone plukket anden, var de små fremmedlegemer måske aldrig blevet opdaget!

Nu søgte Preben imidlertid hjælp hos Danmarks Jægerforbunds faglige afdeling, hvor vi hurtigt kunne konstatere, at anden var befængt med en parasitgruppe kaldet Sarcocyster. Meget rammende kaldes fænomenet for ”rice breast disease” på engelsk (”risbryst-sygdom”), og parasitten med artsnavnet Sarcocystis rileyi er velbeskrevet blandt vandfugle i Nordamerika.

I Danmark registrerer myndighederne kun ganske få inficerede fugle om året.

Blandt de obducerede pattedyr (faldvildt) forekommer parasitten hyppigere hos råvildt end hos fugle. Sarcocyster er små encellede parasitter, som kan inficere muskulaturen hos krybdyr, fugle og pattedyr. Hos de fleste dyr er Sarcocysterne ikke af alvorlig sygdomsmæssig betydning.

Kan inficere mennesker

Mennesker kan inficeres med Sarcocyster ved at indtage kød, der ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet eller har været nedfrosset ved mindst 18-20 grader. Infektionen giver dog sjældent årsag til symptomer ud over let diarré, let feber og muskelømhed.

Dyr, der er stærkt inficeret med Sarcocyster, er dog ikke egnede til konsum. Fugle og planteædende pattedyr er kun mellemværter for parasitten, som udelukkende kan udvikle sig til modenhed i et rovdyrs tarmsystem. En gråand kan optage parasittens æg (oocyster), når den fouragerer i vand eller foder, der er forurenet med rovdyrekskrementer. I mellemværten udvikler oocysterne sig og vandrer via blodbanen til muskelvævet, hvor de danner hvilestadier (cyster), som ligner små riskorn. Livscyklus sluttes ved, at et rovdyr (eller menneske) spiser gråanden, hvori cysterne ikke er slået ihjel.

Man kan slå cysterne ihjel ved at nedfryse kødet til minimum 18-20 grader eller ved under tilberedning at sørge for, at temperaturen i musklerne kommer op på mindst 66 grader.

I denne parasits livscyklus er det mellemværten, der påvirkes mest, idet cysterne nedsætter muskelvævets funktion.

Mange tilfælde findes relativt tæt, hvilket rejser spørgsmålet, om parasitten spredes ved opdræt, hvor der er let adgang for tamkatte. Fremtiden vil vise, om problemet tiltager.

Nedlægger du vildt, der er inficeret med Sarcocyster, vil vi meget gerne høre fra dig med en simpel oplysning om, hvor du har nedlagt vildtet på mail: cro@jaegerne.dk