OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 07. december 2017

Præsentation af ny artikelserie i 2018

Fra januar 2018 vil du kunne følge en ny artikelserie i Jæger. I denne artikelserie, som skrives af markvildtteamet, vil vi have fokus på småbiotoperne i det åbne land.

Tekst: Lene Midtgaard

Småbiotoperne er ikke kun vigtige for vores markvildt, men er også vigtige levesteder for en række af andre dyr og planter som er tilknyttet det åbne land. Det er vigtigt, at vi passer på disse små arealer, der ofte ligger som spredte øer i et meget fragmenteret landskab, også selv om disse arealer er størrelsesmæssigt hører til i den mindre ende. Vores danske vej- og grøftekanter rummer nemlig eksempelvis en stor del af vores danske flora, og er dermed også levested for en stor del af vores dyreliv, herunder også markvildtet.

I en rapport som Københavns Universitet har lavet vedrørende udviklingen i agerlandet, der kortlægger markstørrelse, markveje og småbiotoper, påvises at småbiotoperne, i udvalgte forsøgsområder, i gennemsnit udgør ca. 8% af det samlede areal mens landbrug udgør 62%.

De 8 % omfatter blandt andet markvej, levende hegn og udyrkede hjørner. Inden for de sidste 10 år, har arealet med småbiotoper været stigende, og der er især sket en forøgelse af arealer med læhegn og småskove. Desværre er kvaliteten af småbiotoperne faldende.

De markvildttiltag du måske vælger at tilføre din ejendom, kan med fordel lægges op af småbiotoperne og på den måde være med til at beskytte dem. En stribe med lysåben vegetation vil med andre ord kunne fungere som buffer mellem et sårbart areal og en landbrugsafgrøde.

Første artikel handler om at pleje og bevare af det levende hegn.