OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 03. april 2017

Placeringen af FM i jagthorn 2018 er nu på plads

Efter en forespørgsel blandt landets blæsergrupper, er det nu besluttet at forbundsmesterskabet i jagthorn 2018 skal afholdes på Frilandsmuseet Hjerl Hede.

Lørdag den 26. maj 2018 er Vestjydsk Jagthornblæserlaug vært for Danmarks Jægerforbunds forbundsmesterskab i jagthorn, der denne gang afholdes på Hjerl Hede frilandsmuseum.

Som kulturhistorisk museum er Hjerl Hede Frilandsmuseum, der ligger sydvest for Skive i Jylland, med til at belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. 

Hjerl Hede Frilandsmuseum danner med sine smukke gamle bygninger den perfekte baggrund for jagthornsblæsningen, der med sine mange års historie passer glimrende ind i de idyliske rammer.

Helt tilbage til urtiden har horn været brugt til kommunikation. Jagthornet blev oprindelig indført i jagten for at sikre kommunikationen mellem jægerne, og i dag - mange år senere - er jagthornet stadig en naturlig del af mange jagter.

Mange tak for henvendelserne fra de forskellige jagthornsgrupper og endnu engang tak til Vestjydsk Jagthornblæserlaug.

Læs mere om Hjerl Hede (KLIK HER)