På jagt efter bekkasin: Zig-zag i solen

Gæs og ænder trækker mange jægere til Værnengene, men en lille skare jægere kommer for at jage dobbeltbekkasinen. Det er en udfordrende og spændende jagtform.

Skrevet af: Troels Romby Larsen, 06. september 2017
Foto af: Troels Romby Larsen

Det er blot den tredje dag i september. Jagtsæsonens start på gæs og ænder har trukket mange jægere til Værnengene – i daglig tale kaldet Værnet. Nogle foretrækker dog i stedet jagten på den lille dobbeltbekkasin, så når ande- og gåsejægerne kører hjem lidt op ad formiddagen, starter bekkasinjægerne deres jagt. Værnengene, eller rettere de områder, hvor der kan jages, består af mere end 2000 ha våde enge og rørskær. Græssende kreaturer holder vegetationen nede til stor glæde for de mange forskellige vadefugle.

Pernille Hansen og John Madsen elsker deres Breton'er og ikke mindst at jage bekkasiner med dem. Værnengene er det ultimative paradis for både dem selv og deres hunde. Så ofte som deres arbejde tillader det, er de alene eller sammen på jagt efter den lille vadefugl.

Bilerne er parkerede ved den nordlige, røde lade, hundene kobles, 7ér-patroner kommes i lommen. Sekunder efter slippes hundene, som afsøger markerne i elegante vendinger. Johns hund går stort – den er markprøvevant. Pernille foretrækker, at hendes fire hunde dækker et mindre område. Det varer ikke længe, før hundene trækker an. Nogle gange alene – andre gange sekunderende. En bekkasin rejses af en af hundene. Da bekkasinen letter, trækker den yderligere to fugle med sig. Det lover godt.

Solen er skarp og varmer voldsomt. Pernille har trukket ærmerne op, og John sveder allerede. Især benene inde bag skridtstøvlerne. Situation efter situation opstår og afvikles. Hvidklirerne og lærkerne, som der er rigeligt af, ignorerer hundene, som fra deres franske moderland netop er fremavlet til sneppe- og bekkasinjagt. Duften af den lille fugl ligger næsten i dens DNA. Enkeltbekkasinen, som er fredet, kan de dog ikke skelne fra dens ”storebror” – her må jægeren lynhurtigt bedømme ud fra blandt andet opfløjets karakter. Fuglene elsker våde områder, men det har ikke regnet meget den sidste tid, så jægerne og deres hunde må lede over store områder. Det er netop charmen ved bekkasinjagt, mener de begge. At gå på jagt, opleve hundenes ihærdige søg, udnytte skudchancen efter en stand og få hunden til at apportere, er for dem essensen af god jagt. At det hele foregår i et totalt fladt men alligevel vidunderligt terræn, gør bare oplevelsen endnu større.

Dagens udbytte blev en enkelt dobbeltbekkasin – men alligevel et bedre udbytte end det, dværgfalken ved Nordladen kunne præstere under småfuglejagten først på dagen.

Se billeder fra bekkasinjagten her

Klik på play og se billederne. Du kan også se dem her.