OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 12. oktober 2017

Nyt radioprogram om jagt ser dagens lys

Radioprogrammet Jagttegn på Radio 24syv toner frem på lørdag med jægeren David Carsten Pedersen ved roret. Du kan høre programmet hver lørdag i vinterhalvåret.

Tekst: Kenneth Sletten Christensen, Danmarks Jægerforbund
Foto: Klaus Vedfelt for Radio24syv

Vi går på jagt, vi taler om jagt, og vi ser på jagt. Men nu kan vi også høre om jagt - i radioen. På lørdag den 14. oktober kl 10.05 kan du nemlig stille ind på Radio 24syv og høre programmet Jagttegn, som har den passionerede jæger David Carsten Pedersen som vært.

Hver lørdag i vinterhalvåret inviterer han en kendt gæst med ud på jagt. Og ud over at jage bliver det også til snakke om stort og småt, om det at være jæger, naturmenneske og vildmand.

På lørdag er Anders Bircow med på trækjagt efter gås i et efterårsmørkt Nordsjælland. 

Du kan læse mere om programmet på Radio 24syvs hjemmeside.