Ny jagtlov vedtaget: Ind med falke- og buejagt, ud med bør-reglen

Den nye jagtlov er i dag blevet vedtaget i Folketinget, og er den foreløbige kulmination på mange års politisk arbejde for en moderne natur- og vildtforvaltning. Det er også kulminationen på et 2017, der har været et jagtpolitisk år med et stort positivt fortegn.

Skrevet af: Kenneth Sletten Christensen, Danmarks Jægerforbund, 07. december 2017
Foto af: Max Steinar, Danmarks Jægerforbund

I dag tredjebehandlede folketinget forslaget til den nye jagtlov. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kunne uden yderligere bemærkning melde loven for vedtaget, og dermed har vi i Danmark taget endnu et skridt mod en mere moderne natur- og vildtforvaltning.

Jagtlovsændringen betyder blandt andet, at arbejdet med udformningen af bekendtgørelsen kan begynde, så det fra jagtsæsonen 2018 er muligt at gå på buejagt efter det store hjortevildt og at landets falkejægere igen kan jage med deres fugle.

Andre ændringer i jagtloven gør det muligt, at tage riffelprøve og bueprøve før haglprøven, mulighed for at fastsætte regler for visse jagtformer (forbud mod drivjagt i september), fastsættelse af regler om foder og fodring af vildt, samt forsøgsordninger, der blandt andet giver mulighed for forsøg med buejagten.

Med den nye ændring er bør-reglen også fortid.

Bør-reglen er afskaffet

I mange år har jagttidsforhandlinger båret præg af én central sætning i jagtloven, nemlig den der siger, at jagttider BØR ligge mellem den 1. september og 31. januar. Det er den såkaldte bør-regel, som af flere er blevet læst som en skal-regel.

Intentionen bag bør-reglen er sådan set meget god, for den er nemlig at beskytte vildtet. De sidste dage har flere organisationer været ude i medierne og sagt, at en afskaffelse af bør-reglen betyder jagt i yngletiden. Men det gør det ikke:

- For det første er der ingen, der er interesseret i at fastsætte jagttider, så det påvirker bestandenes ynglemuligheder negativt. Det strider mod alt, hvad vi eller arbejder for af bæredygtig naturforvaltning. For det andet er det et tegn på et forældet natursyn at tro, at alle arter passer ned i en kasse, hvor de kan jages i nogle bestemte måneder om året. Vi skal kunne forvalte vores natur bedst muligt, og her er jagt et aktivt og godt forvaltningsværktøj. Nogle arter giver det mening at jage på andre tidspunkter end bør-reglen foreskrev, som vi fx har set det med grågæssene. Men det skal selvfølgeligt ske på faglige og biologiske præmisser, siger Claus Lind Christensen.

Læs mere: Der skal ikke drives jagt i yngletiden

Buejagt på det store hjortevildt og falkejagt

For buejægerne er den nye jagtlov også et positivt bekendtskab. Den indvarsler nemlig en forsøgsperiode med buejagt på det store hjortevildt: Kron-, sika- og dåvildt.

- Det er en historisk dag for danske buejægere. Vi er utroligt glade for, at vi nu bliver anset på lige fod med alle andre jægere. Der har aldrig været andet end følelser bag, at forbyde buejægerne at jage det store hjortevildt, og det er vi klar til at vise sort på hvidt i den kommende forsøgsperiode, siger Brian Lisborg, formand for Foreningen af danske buejægere, FaDB.

- Samarbejdet med buejægerne har været forbilledligt og er endnu et godt eksempel på, hvad vi jægere kan opnå, når vi løfter i flok. Tillykke til alle de danske buejægere – og godt arbejde, tilføjer Claus Lind Christensen.

For at sikre hjemmel i lovgivning til forsøgsperioden med buejagt på det store hjortevildt, har Miljøstyrelsens jurister vurderet, at det var nødvendigt at tilføje loven et afsnit, der bemyndiger ministeren til at lave sådanne forsøgsordninger.

Ligesom buejægerne har også falkejægerne fået fornyede muligheder for at nyde deres hobby.

Selvom ændringen af jagtloven nu er en realitet, er der stadig arbejde at gøre. Det er nemlig først nu, at de enkelte bekendtgørelser, der skal realisere ændringer, skal udarbejdes.

Kulminationen på flere års jagtpolitisk arbejde

Tilbage i 2015 bebudede formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, på repræsentantskabsmødet et opgør med kassetænkning i vildtforvaltningen, følelsesstyrede jagttidsbestemmelser og regulering frem for jagt:

- Selvom jagten er bredt accepteret i befolkningen, er jagten, og ikke mindst jagttiderne, under pres og har været det de sidste mange år. Vi må desværre konstatere, at der er en tendens til, at en forholdsvis stor del af jagten er blevet ændret til regulering med den konsekvens, at dele af jagten får karakter af en slags pligt […]. Jagt, og den del af jagten, der defineres som regulering, er en naturlig del af den danske naturforvaltning, sagde formanden dengang.

Repræsentantskabet var enige, og der blev dengang sat gang i et stort politisk arbejde i hele organisationen, hvor både tillidsfolk og menige medlemmer har været aktive i det arbejde, der altså har nået sin foreløbige kulmination med den nye jagtlov, og tidligere på efteråret også Vildtforvaltningsrådets indstilling til nye jagttider. Her blev der for første gang i mange år åbnet for mere jagt, ligesom jægerne fik konverteret tidligere regulering til regulær jagt.

- Jægere på alle niveauer i Jægerforbundet har de sidste år arbejdet hårdt i jægerråd, jagtforeninger, kredse og så videre, ligesom vi har holdt mange positive dialogmøder rundt om i hele landet. Det har været de mange, der har trukket læsset, og nu står vi med en rigtig positiv jagtlov. Det er godt arbejde hele vejen rundt, siger Claus Lind Christensen i dag.

Du finder lovforslaget i sin helhed her