Lovgivningen spænder ben for bedre biodiversitet

Debatindlæg fra altinget.dk: De grønne regler i lovkomplekset omkring hektarstøtten virker ikke og bør laves om, så de understøtter en bedre biodiversitet i landbrugslandet. Det skriver frontfigurer fra Familielandbruget og Jægerforbundet sammen med AU-seniorforsker Rasmus Ejrnæs.

Skrevet af: Af Henrik Bertelsen, Claus Lind Christensen og Rasmus Ejrnæs Henholdsvis næstformand i Familielandbruget, formand i Danmarks Jægerforbund og seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, 11. januar 2017

I dag har Claus Lind Christensen, Danmarks Jægerforbund, med Henrik Bertelsen, Familielandbruget, og Rasmus Ejrnæs, AU, et debatindlæg på altinget.dk:

Gennem to år har Aarhus Universitet i samarbejde med Danmarks Jægerforbund gennemført et forskningsprojekt med titlen Økologisk rum og biodiversitet i det åbne land, der har undersøgt naturindholdet i ti såkaldte markvildtlav. 

Først og fremmest er det undersøgt, om natur- og vildtplejetiltag for harer og agerhøns øger det økologiske rum og reelt gavner biodiversiteten. 

I disse markvildtlav har lodsejere i samarbejde med Danmarks Jægerforbund siden 2013 arbejdet målrettet på at forbedre levestederne for agerhøns og harer i landbrugslandet. Det er sket ved at skabe vildtkorridorer på tværs af ejendomsskel og ved at så vildtstriber rundt om på ejendommene. 

I dag er der etableret 58 markvildtlav over hele landet, som samlet dækker et areal på godt 63.000 hektar. 

Det bestående skal beskyttes først

Naturen i landbrugslandet er trængt. Danske landmænd er blevet stadig bedre til at skabe optimale vækstvilkår for afgrøden. Samtidig er markerne blevet større, og der er blevet mindre plads til vilde planter og insekter. 

Udviklingen har været hård ved naturen i marken og de tilstødende naturområder såsom krat, levende hegn, småskove, enge, overdrev, moser og heder.

Den bestående natur skal beskyttes og udvikles. Det er en klar konklusion fra forskningsprojektet. 

Derfor gælder brandmandens lov stadig, nemlig at første prioritet er at beskytte den natur, vi har, og først derefter at udvikle og bygge på med ny natur. 

For eksempel indeholder et gammelt, levende hegn eller krat i hjørnet af en mark flere arter end en gruppe nyplantede træer, og derfor skal vi ikke kun plante nyt, men passe på det, vi har.

Alligevel giver det mening at etablere ny natur i landbrugslandet, både flerårige tiltag som insektvolde, vandhuller, levende hegn, flerårig udtagning af marginal landbrugsjord til braklægning og enårige tiltag som markvildstriber. 

De er til gavn for fugle og pattedyr, og det giver flere insekter i det åbne land. 

Tiltagene giver i særdeleshed mening, når de anlægges i forbindelse med bestående natur, da de skaber en beskyttende bufferzone til den mere sårbare natur.

Hele indlægger finder du på altinget.dk ved at klikke her. 

Videoer om projekt Økologisk Rum

I forbindelse med projektet Økologisk Rum har vi produceret seks videoer, som introducerer projektet og dets konklusioner. Du finder dem i playlisten her. De findes i øvrigt også på vores youtube-side sammen med en masse andre jagtrelevante film: