Kender du reglerne for skydetårne?

Ny informationskampagne om reglerne for skydetårne og skydestiger følges op i marken af vildtkonsulenterne.

Skrevet af: Pressemeddelelse, Miljøstyrelsen, 26. oktober 2017
Foto af: Kenneth Sletten Christensen, Danmarks Jægerforbund

Hvor højt må du bygge dit skydetårn? Må du sætte tag på? Må du placere en skydestige i skellet til naboen?

Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen sætter nu gang i en informationskampagne til jægerne om reglerne for skydetårne og skydestiger. Kampagnen består af en ny hjemmeside, hvor reglerne for skydetårne er illustreret, og af en serie opslag om skydetårne på sociale medier.

Se hjemmesiden om skydetårn her

Samtidig vil Naturstyrelsens vildtkonsulenter i den kommende tid have fokus på, om skydetårne og skydestiger i mark og skov overholder reglerne.

Er du i tvivl om reglerne for skydetårne og skydestiger, er du altid velkommen til at kontakte din lokale vildtkonsulent. Det kan også være, at din lokale vildtkonsulent kontakter dig, hvis du har et skydetårn, der ser ud til ikke at overholde reglerne.

Find din lokale vildkonsulent her