OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 10. april 2017

Invitationer til FM i jagthorn er nu sendt ud

Søndag den 2. april blev årets to sidste duelighedsprøver afholdt på Sjælland på henholdsvis Maglehøjskolen nær Ølstykke og i kulturhuset i Korsør. Det betyder samtidig, at der nu kan udsendes invitationer til alle, der er kvalificeret til at deltage i dette års forbundsmesterskab.

Alle invitationerne til forbundsmesterskabet 2017, der afholdes den 20. maj 2017 i Reventlow-Parken nordøst for Nakskov på Lolland, er nu sendt ud til de, der har kvalificeret sig igennem de nyligt afsluttede duelighedsprøver i kredsene, eller som har opnået kvalifikation igennem deltagelse ved tidligere forbundsmesterskaber.

Hvis du eller din blæsergruppe ikke har modtaget en invitation men burde have, eller hvis I stiller op som gruppe i B-klassen hvor der ikke kræves forudgående kvalifikation, kan tilmeldingen foregå på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside (KLIK HER)

Er du i tvivl om hvorvidt du er kvalificeret, kan du finde kvalifikationslisten på blæsjagthorn.dk eller ved at kontakte Nicholai Vigger Knudsen på nvk@jaegerne.dk

God Påske.