OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 02. marts 2017

Hvem bliver Årets jagtforening 2017?

Er det jeres jagtforening, der skal på scenen til Repræsentantskabsmødet 2017 og modtage hæderen som Årets Jagtforening 2017? Læs her hvordan I kommer i betragtning.

Tekst: Redaktionen, Danmarks Jægerforbund
Foto: Max Steinar, Danmarks Jægerforbund

Tiden nærmer sig, hvor vi skal hædre Årets jagtforening for 2017. Og nu skal vi have fundet kandidaterne.

Hvordan udvælges Årets jagtforening?

I år er det de enkelte kredse, der udpeger en kandidat pr. kreds.

De 8 udvalgte kandidater præsenteres kort i en skriftlig indstilling, der sendes til Medlems—og rekrutteringsudvalget. På baggrund af disse indstillinger kvalificerer og prioriterer udvalget de otte kandidater med henblik på kåring af 1., 2. og 3. pladsen i Årets jagtforening 2017.

Hvilke kriterier, skal Årets jagtforening leve op til?

Årets jagtforening bliver en jagtforening, der har fokus på at udvikle en stærk og frivillig organisation. Er jeres lokale jagtforening et muligt bud på Årets jagtforening 2017 bør I derfor have arbejdet systematisk og synligt med minimum fire af nedenstående punkter:

  • Hvervning af medlemmer
  • Hvervning og uddannelse af nye tillidsfolk
  • Udvikling af nye jagtfaglige aktiviteter
  • Bidraget til et konstruktivt samarbejdet i Jægerrådet
  • Bidraget til et tættere samarbejde med lokalsamfundet, herunder deltaget i eller tilbudt aktiviteter for ”Familien Danmark”
  • Har haft et direkte samarbejde med kommunen, som har medvirket til synlighed.

Hvordan kommer jeres jagtforening i betragtning

Tag fat i jeres kredsbestyrelse og fortæl, hvorfor netop I skal tages i betragtning.

Kredsen vil med baggrund i en dialog med jer udarbejde en indstilling, som kredsen sender til Medlems- og rekrutteringsudvalget senest den 1. april 2017.

Kåring

Kåring af Årets Jagtforening sker traditionen tro på repræsentantskabsmødet lørdag, den 6. maj 2017, med præmier til de tre vindere.

Nr. 3 får 5.000 kr.
Nr. 2 får 10.000 kr.
Nr. 1 får 15.000 samt 10.000 kr. til indkøb af beklædning.

Vi gør opmærksom på, at der ikke bliver kåret kredsvindere i 2017.