Husmandsjagten

Skovsnepper, saltstegte sild og honningsyp til: Ibsker Jagtforening er en af de østligst beliggende danske jagtforeninger. Siden foreningens stiftelse i 1921 har man haft privilegiet af jagtretten på Ibsker Husmandsplantages 280 hektarer – Jæger var med på årets sidste klapjagt.

Skrevet af: Thomas Lindy Nissen, 25. december 2017
Foto af: Thomas Lindy Nissen

– Det betyder normalt, at der er sneppe for, mumler Albert Lund, da der lyder to meget hurtigt på hinanden følgende skud i første såt. Og han har sikkert ret.

Den bornholmske jæger er posteret i kanten af en ung granskov. I terræn som dette venter man hvert øjeblik, at en ræv kommer susende ud af den mørke underskov, men det kommer med sikkerhed ikke til at ske her på Bornholm. Det kan måske ændre sig fremover, men mere om det andetsteds i denne artikel.
En hund halser udenfor såten, mens den bevæger sig i retning af Alberts post. Kort efter kommer en rå mod ham, men drejer så fra og bliver atter opslugt af underskoven. Da hunden kort efter kommer i sporet af dyret, rejser den en skovsneppe, som på vej ind i såten flyver over skytteæden. Der bliver skudt et enkelt skud, men om fuglen nedlægges vides ikke. Kort efter nedlægger Hans Erik Jensen i sidste minut af drevet en skovsneppe lige til venstre for Albert. Årets sidste foreningsjagt er begyndt godt, det ser ud til, der er snepper i skoven i dag.

Hep, hep – snep, snep

Jagten foregår i regi af Ibsker Jagtforening på den østligste kant af det danske rige i de naturskønne og landskendte Paradisbakkerne mellem Nexø og Svaneke. Jagtforeningen, der blev stiftet for næsten 100 år siden i 1921, er i dag vært for 36 af de i alt cirka 130 medlemmer. Disse skal for at kunne opnå ordinært medlemskab af foreningen og dermed have mulighed for at deltage på foreningens tre årlige klapjagter i Ibsker Husmandsplantage være bosiddende i det gamle Ibsker Sogn.

Anden såt blæses i gang af en af de tre meget velklingende jagthornsblæsere. Genlyden af de klare toner mellem de høje bøgestammer understreger på mange måder foreningens ikke bare alder og traditionsrigdom, men også de etiske standarder for disse jagter – intet er overladt til tilfældige eller øjeblikkelige beslutninger eller egenhændig tolkning af jagtetik. Alle følger de på den grundige parole udstukne retningslinjer til punkt og prikke.

 

Finn Nielsen har et helt åbent stykke skov foran sig. Der er masser af plads til sneppeskydning mellem de tykke bøgestammer, hvorfor han griber lidt hårdere om geværkolben og retter ryggen lidt, da han mener at blive adviseret om en sneppe i flugt.

– Hep, hep, lyder det to sekunder senere fra en af driverne. En driver, hvis ytring allerede er blevet omtalt en del, og som vil blive omtalt yderligere i løbet af dagen.

Hep, hep lyder på bornholmsk dialekt lidt som snep, snep. Flere af deltagerne lod allerede efter første såt denne skribent vide, at kaldet hep, hep, har lidt samme virkning, som når fårehyrden råber: Ulven kommer.

Lige ved og næsten

I tredje såt meldes der kanin fremad, men den lille støttetandede ses aldrig af skytterne. Kaninen var indtil september talrig i skoven, men sygdom i bestanden har for en periode begrænset antallet mærkbart, og det er ganske få, der ses denne dag.
Kort efter lister et stykke råvildt bagud i såten med retning mod en af dagens yngste deltagere, 17-årige Ellen Hjordt Petersen.

Den unge jæger har ganske kort tid forinden bestået haglskydeprøven og har indtil dette øjeblik blot skrevet to harer i jagtjournalen.

Rådyret kommer lige mod hende, mens hun gør sig klar og fordeler vægten rigtigt på benene. Desværre ændrer dyret retning kort inden, det er på skudhold og passerer i stedet naboposten Hans Pedersen, der med et enkelt skud får dyret til at rulle.

– Jeg kunne virkelig have undt Ellen at nedlægge det dyr, medgiver Hans efter såten.

Ellens far, Jes Hjordt Petersen, nikker bekræftende til udtalelsen. Han havde det på samme måde efter at have nedlagt en knopbuk i anden såt. Trods gode intentioner er jagt heldigvis uforudsigelig, hvilket kan betragtes som en form for lyspunkt i Ellens lige ved og næsten-situation.
Den 30-årige hundefører Dennis Holm har været med som driver på jagtforeningens jagter, siden han var en lille dreng. I dag har han gået igennem med sin terrier og kan fortælle, at han så fire stykker dåvildt, masser af råvildt og fem snepper, dog uden at komme til skudchance, da sikkerheden ikke var i orden under en eneste af de mange situationer.

– Det kan godt være, at det ikke lige lykkedes for Ellen med dyret i denne såt, men jeg har hørt, at en anden ungjæger har nedlagt sin første sneppe i dag, fortæller han.

Den første sneppe

I forsøget på at bringe nye kræfter ind i foreningen har Ibsker Jagtforening oprettet en ungjægerafdeling for nyjægere under 25 år. Disse tilbydes lidt andejagt i plantagen, ligesom de deltager uden beregning på foreningsjagterne i plantagen. I skrivende stund har afdelingen 11 medlemmer.
Mathias Dam er en af disse – og en meget glad en af slagsen. I denne såt havde han stået ikke langt fra sin far, Kristian Dam. Faderen havde bommet til en sneppe, som var fortsat mod Mathias.

– Nu skal jeg vise, hvordan det skal gøres, tænkte jeg. Min far har altid sagt, at når man følger en sneppe med haglbøssen, så skal skuddet gå, når man er 90 % sikker på, man har den. Så det gjorde jeg, og den landede fem meter fra mine fødder, fortæller den glade ungjæger med smil på læben.

Kys og syp

Der nedlægges i gennemsnit 15 stykker råvildt og mellem 10 og 15 skovsnepper på de tre årlige jagter. Så dagens resultat med syv flotte rådyr og ni velflyvende skovsnepper må siges at være rigtigt godt.

Dagens heldige skytter har mulighed for selv at købe det vildt, de har nedlagt, til den forlangte pris, hvis det altså ikke bydes op på vildtauktionen.

Årets sidste jagt – en halv jagtdag med blot fire såter – er forbi. Det er blevet tid for årsafslutningens sidste fase, en frokost med bornholmske specialiteter – som saltstegt sild og honningsyp i jagtkammeraternes lag. Og så er det tid til en af hele Danmarks højtelskede jagttraditioner: Unge Mathias skal foran foreningens forventningsfulde medlemmer føre mundens spidsede læber til den fjerede gump af sit livs første sneppe. Nok er vi her langt mod øst og næsten uden for lands lov og ret, men pli nok til at lade en ung mand sikre sig et kys, han aldrig glemmer, har man dog stadig herude!

Du har netop læst en artikel fra magasinet Jæger. Jæger er Danmarks største magasin om jagt, vildt og natur. Og så er det Danmarks Jægerforbunds medlemsblad. Bliv medlem i dag, få Jæger 11 gange om året i postkassen, og støt arbejdet med at sikre mest muligt jagt og natur i Danmark.