Hundetræning: Hvad er grundfærdigheder?

I de kommende periode vil Jægerforbundets hundekonsulent sætte fokus på jagthundens grundfærdigheder. Her følger første del af serien.

Skrevet af: Henrik Vestergaard Hove-Nielsen, jagthundekonsulent i Danmarks Jægerforbund, 27. juli 2017

Kært barn har mange navne. Grundfærdigheder er det samme som lydigheds- eller grunddressur, men for at ensrette begreberne i uddannelsen som jagthundeinstruktør har Danmarks Jægerforbund af flere årsager valgt at bruge ordet grundfærdigheder, som dækker over øvelserne nej – stop – kontakt – indkald – plads – dæk – apport osv. 

Grundfærdigheder er de grundlæggende færdigheder, som en jagthund skal besidde, således at den i samarbejde med jægeren kan løse de opgaver, der kræves for en succesfuld jagt. Grundfærdigheder har ikke en biologisk værdi for hunden, men er, når færdighederne er bygget op omkring positiv indlæring, afgørende for et godt forhold mellem hund og fører.

De sociale medier

Der har i den seneste tid været skrevet og debatteret en del både i magasiner og på de sociale medier om, hvorvidt det er i orden, at en dårligt trænet jagthund ødelægger jagten. Når der til stadighed dukker sådanne artikler og debatter op, skyldes det, at vi alle en eller flere gange har oplevet, at en jagthund har ødelagt en god jagtsituation.

Fundamentet for en god jagthund ligger i grundfærdighederne. Men ethvert fundament kan revne, hvis det ikke bliver efterset og vedligeholdt, hvilket også gælder for jagthundens grundfærdigheder. Derfor er det af afgørende betydning, at man støber et solidt fundament i indlæringen af grundfærdighederne, og lige så vigtigt er det, at man vedligeholder indlæringen i resten af hundens levetid.

Ideer til træningen

Nogle har den fejlagtige opfattelse af grundfærdigheder, at disse skal indlæres over 10 træningsaftener i jagtforeningen, og så formår jagthunden det. Det er selvfølgelig meget forkert at tro, at jagthunden og jægeren opnår både kendskab og forståelse på 10 træningsaftener. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at man via instruktøren i jagtforeningen får nogle gode redskaber, som gør det muligt at uddanne sin hund derhjemme.

I denne og i kommende artikler vil jeg tage hul på en række af tips og ideer til træningen hjemme i forbindelse med indlæring af grundfærdighederne. Jeg vil dog pointere, at disse råd er generelle og er ment som inspiration og motivation til træningen derhjemme. De vil aldrig kunne erstatte instruktørens mulighed for at yde den bedste hjælp, da han eller hun kan se jagthunden fra gang til gang og derigennem tage udgangspunkt i jagthundens adfærd på den givne indlæring.

Hvad er vigtigst?

Der vil altid være forskellig opfattelse af, hvilke grundfærdigheder der er vigtigst, og hvad man skal starte med. Dette kan både være racespecifikt, ligesom det kan afhænge af, hvad jagthunden selv tilbyder af muligheder. Sidstnævnte er med henvisning til, at man, så vidt det er muligt, bør udnytte, når hunden tilbyder adfærd. Eksempelvis giver det god mening at belønne hvalpen for at tage kontakt, når den selv tilbyder adfærden.

Kontakt

Kontakt har stor betydning for vores uddannelse af jagthunden og giver et godt forhold mellem hund og fører, når jagten foregår i et samarbejde, hvilket optimalt opnås ved en god kontakt. Dermed ikke sagt, at hunden altid skal holde øje med os, da kontakt også drejer sig om, at hundeføreren har en klar fornemmelse af, hvor hunden er og ikke mindst, at hunden har en klar fornemmelse af, hvor hundeføreren er. Denne form for kontakt skabes i grundfærdighederne og er en af de færdigheder, jeg som underviser først starter indlæring på.

Kontakt skal også bruges i forbindelse med et stopsignal, hvor hunden på kommando (eks. stopfløjt) stopper enten ved at sætte sig, dække af eller ved at stå. Herefter skal hunden tage kontakt til hundeføreren og afvente ny kommando.
Allerede samme dag, som hunden ankommer til hjemmet, er det muligt at starte denne indlæring. Når hvalpen tilbyder adfærd ved at kikke på hundeføreren, skal hvalpen bekræftes i dette ved enten at rose hvalpen eller ved at tilføre adfærden en værdi ved at belønne med en godbid.

De fleste vil hurtigt erfare, at hvalpe vil gøre alt for at få kontakt med hundeføreren, da hvalpen hele tiden vil arbejde for at opnå noget.

Målet er altså, at jagthunden søger kontakten (ser på hundeføreren), når vi ønsker det. For at nå dertil kan kontaktøvelsen med stor fordel indlæres ved at have jagthunden siddende foran os og kikke op på os; således begrænser vi muligheden for, at jagthunden laver fejl.

Flytter sig for kontakten

Næste skridt i indlæringen er, at hvalpen skal lære at flytte sig, således at den kan få kontakten. Kontakt er ikke, at hvalpen sidder bag ved hundeføreren og kikker direkte i nakken på denne. Kontakt er, at hunden flytter sig i forhold til hundeføreren, så der skabes øjenkontakt mellem hund og fører.

Dette kan indlæres på flere forskellige måder. Den letteste måde er, at hundeføreren bevæger sig rundt, således at hunden animeres til at flytte med for at få kontakt og dermed opnå belønningen. En anden måde at starte denne kontaktøvelse på er at placere hvalpen på et bord (udenfor). Bordet skaber en lille platform for hunden, hvor den føler sig sikker. Hundeføreren kan nu bevæge sig rundt om bordet, og således vil hunden blive animeret til at dreje sig rundt for at få kontakten.

At indlære kontaktøvelse på et bord eller en platform åbner nye muligheder. Når hunden ved, at den på bordet (et lille område) må flytte sig rundt, men ikke hoppe ned, kan hundeføreren bevæge sig væk fra hunden og derved på afstand fastholde kontakten mellem hund og fører i øvelsen.

Først med kort afstand og herefter større og større afstand indlæres nu, at kontakten skal holdes. Denne øvelse vil på sigt være fantastisk i forhold til indlæring på stopfløjt, hvor hunden efter stop som hovedregel skal flytte sig for at få kontakten med hundeføreren. Hvis hunden tidligt i indlæringen har fået den erfaring, at den må flytte sig rundt inden for et afgrænset område, vil den i forbindelse med stopfløjt eller andre situationer flytte sig kort for derved at skabe kontakten mellem hund og fører.

Næste gang vil jeg komme med ideer til indlæring af kommandoen nej og til kommandoen sit. Knæk og bræk med træningen.

Artiklen er en del af artikelserien "grundfærdigheder", og har tidligere været bragt i Jæger 3/2017.