Hundetræning: Fri ved fod og line føring

Del 3: I serien om grundfærdigheder vil jeg denne gang forklare lidt om indlæring og eventuel problemløsning ved to grundfærdigheder som har stor betydning, ikke blot for os som jægere, men i den grad også for resten af familien.

Skrevet af: Henrik Vestergaard Hove-Nielsen, jagthundekonsulent, Danmarks Jægerforbund, 14. august 2017
Foto af: Flemming Højer

Fri ved fod og line føring (koblet) burde for de fleste hunde være næsten identiske. Ofte sker det dog, at hvis hunden er god til at gå uden line, er den elendig til at gå med line, altså koblet. Modsat, er hunden god til at gå med line, går den tit som den selv vil, når den skal gå fri ved fod.

Redskaber til rygsækken

Inden jeg kommer nærmere ind på mulige indlæringsprincipper til disse grundfærdigheder, vil jeg fremhæve et vigtigt budskab: At alle racer er forskellige, at der inden for den enkelte race er forskel på de enkelte individer og, ikke mindst, at der ikke er to hundeførere, som er ens.

Derfor er det vigtigt, at vi som hundeførere aktivt søger de redskaber til træningen, vi har mulighed for, og at vi gemmer disse i vores rygsæk med viden. Når vi så står i en situation, hvor et af de mange redskaber, vi har gemt i rygsækken, kan bruges, hiver vi det op og bruger det på bedst tænkelige måde, under hensyntagen til både hund, hundefører og ikke mindst den enkelte situation.

Motivation og drivkraft

Der er flere måder at komme til målet på, men fælles for alle grundfærdigheder er, at motivation og drivkraft skal være til stede i indlæringen. Motivation hentes i hundens følelsescenter og er bygget op omkring et godt forhold mellem hund og fører. Det skal give mening for hunden at gå ved siden af føreren.

Grundfærdighederne har som udgangspunkt ingen biologisk værdi for hunden. Ikke desto mindre har det en enorm værdi for os, både som familie og som jægere, at hunden efterkommer vores ønsker. Den skal komme, når vi kalder, den skal sætte sig, når vi siger sit, og den skal gå ved siden af os, med eller uden line, når vi beder den om det. For at efterkomme de krav vi stiller, er det vigtigt, at drivkraften er høj nok.

Indlæring fra hvalp til unghund

Motivationen skabes allerede tidligt, og hvad enten det er med ros (dygtiiig), med godbidder eller med anden belønning, så er det vigtigt, at hunden finder det positivt at gå ved siden af hundeføreren. Hurtigste og bedste vej til at få en hund, der går pænt med og uden line, er ved at træne i små sekvenser, tre-fem minutter tre-fire gange dagligt. Nogen finder det nemmest at starte indlæringen med linen på, andre foretrækker at starte uden line. Fælles for begge metoder er dog, at hunden skal lære at gå ved siden af føreren og ikke to meter foran eller to meter bagved.

Jeg anbefaler selv at starte uden line. På den måde undgår jeg at bruge linen som en begrænsning for hunden, og jeg tvinger mig selv til at være til stede og motivere hunden til at blive ved mig. Derfor er det en af de øvelser, som i indlæringen bør trænes hjemme og uden forstyrrelser af andre hunde eller personer.

Sådan starter du

Jeg starter med at lære hunden at sidde pænt ved siden af mig ved at rose hunden og belønne den for rigtig adfærd med en godbid. Langsomt øger jeg tiden, hvor hunden skal sidde. Tidsrummet er individuelt og afhænger af hundens motivation og hundeførerens evne til at skabe værdi for hunden ved at blive siddende.

Langsomt starter jeg med at gå et skridt, eller maksimalt to, og aldrig længere, end hunden er motiveret til at følge med. Sikkert men hurtigt øges antallet af skridt. I indlæringen er det nu vigtigt hele tiden at variere hastighed og ændre retning. På den måde udnytter jeg, at hunden aldrig ved, hvor hurtigt vi skal gå eller i hvilken retning.

Hurtigt kombinerer jeg fri ved fod med line føring ved at sætte en line i halsbåndet på hunden, som er så kort, at hunden ikke kan træde på den. Under fri ved fod lader jeg i første omgang linen hænge løst på hunden. Langsomt tager jeg den i hånden, men sikrer mig hele tiden, at linen er løs.

Godbiddernes placering

Ofte bliver jeg konfronteret med, at det ikke fungerer at belønne hunden med en godbid, fordi hunden finder ud af, hvor godbidden er, og så konstant vil gå med snuden på lommen. Hvad så når der ikke er godbidder? Vil hunden så også følge med?

På samme måde, som jeg ofte ændrer hastighed og retning i løbet af to minutters træning, skifter jeg hele tiden hundens belønning ved at flytte godbidderne fra lomme til lomme. Jeg skifter hånd, således at hunden aldrig ved, hvor godbidden kommer fra. Når jeg varierer belønningen, ved hunden aldrig, om det er "dygtiiig", en godbid eller andet, der er belønningen for rigtig adfærd. MEN vigtigst er, at jeg aldrig belønner hunden for selv at tage kontakt til lommen. Jeg belønner alene hunden, når den går rigtigt i forhold til det, jeg ønsker.

Langsomt men sikkert øger jeg tiden mellem belønningerne, således at hunden skal gå længere og længere uden at blive bekræftet. Når jeg er 100 procent sikker på, at min hund har både kendskab til og forståelse for, at den skal gå ved siden af mig, og den gør det på motivation og drivkraft, tilfører jeg også ”nej” kommandoen i øvelsen - altså ”nej” ved uønsket adfærd.

Hunden trækker

Det er nemmere at forebygge end at helbrede, hvilket også gælder uddannelsen af en jagthund. Når der alligevel er mange, der får problemer med, at hunden vil trække i snoren, skyldes det ofte flere ting.

I en god mening skal træning i jagtforeningen ofte foregå i line, hvorved man undgår mange problemer i træningen. Det giver god mening, men det er desværre også her, at en af flere årsager, til at hunden trækker i linen, opstår. Når kursisten går fra bilen til træningspladsen, skal det gå hurtigt, for man skal nødigt komme for sent. Så for de fleste hunde bliver turen mod træningspladsen i rask gang og stram line. Belønningen for at trække er at komme frem til de andre hunde.

På lufteturen, specielt om morgenen, skal det gå stærkt. Derfor ser man ofte hunde, der trækker i linen. Når man når til luftepladsen eller kommer tilbage til bopælen, opfatter hunden det som en belønning at blive koblet af linen.

Problemløsning

Der er flere løsninger på problemet: Start forfra. Forestil dig, at din store hund er hvalp igen. Begynd med fem minutters træning tre-fire gange om dagen, og lad være med at gå for hurtigt frem. Skab værdi for hunden, så der kun er et sted, der er godt at gå; netop der hvor du ønsker, hunden skal gå med eller uden line.

I de situationer, hvor linen er nødvendig, og hunden trækker, som i ovennævnte eksempler, skal den fejlindlærte adfærd afbrydes. Det gøres bedst ved at ændre hastighed og retning. Hunden skal tilegne sig ny læring ved eksempelvis aldrig at vide, i hvilken retning eller hvor hurtigt du går.

Specielt i forbindelse med problemløsning er det vigtigt, at retningsændring er skarpe vinkler og ikke bløde buer. Hunden skal lære at være opmærksom og følge dig på forventningen om, hvor vi skal hen. Bekræft hunden i rigtig adfærd altså "dygtiiig" eller godbid, når hunden går rigtigt uden at trække i linen.

Artiklen er en del af artikelserien "grundfærdigheder", og har tidligere været bragt i Jæger 5/2017. 

Del 1: Hvad er grundfærdigheder?

Del 2: ”nej” og ”sit”