Bliv vært for Jagthornsmesterskabet 2019

Danmarks Jægerforbunds Jagthornsudvalg søger en blæsergruppe eller en lokal jagtforening, fra en af landets otte kredse,
der vil være vært for Forbundsmesterskabet i Jagthornsblæsning 2019.

Værten skal være behjælpelig med et egnet sted til afholdelse af arrangementet, samt praktiske opgaver før, under og efter mesterskabet. Til gengæld får værten mulighed for at have boder og lignende ved mesterskabet, hvor der deltager ca. 300 blæsere fra hele landet, samt et tilsvarende antal publikum.

Interesserede blæsergrupper eller jagtforeninger bedes hurtigst muligt indsende ansøgning med kort beskrivelse af faciliteter og muligheder for afholdelse af mesterskabet, samt foreløbigt budget, indeholdende forventet omkostninger.

Materiale indeholdende de betingelser som jagthornsudvalget ønsker opfyldt i forbindelse med afholdelsen af forbundsmesterskabet, samt rammer for økonomisk tilskud, kan rekvireres ved henvendelse til våbenkonsulent Nicholai Vigger Knudsen på tlf.: 88 88 75 03 eller e-mail: nvk@jaegerne.dk

Interesserede vil også kunne indhente informationer ved kredsens jagthornakoordinator. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til formand for jagthornsudvalget Bjarne Rasmussen på tlf.: 61 69 80 56 eller e-mail: bjarne_rasmussen@newmail.dk