OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Arrangør søges til FM Jagthorn 2018

Offentliggjort den: 10. marts 2017

I forbindelse med afholdelse af Danmarks Jægerforbunds forbundsmesterskab i Jagthorn 2018, søges der stadig interesserede arrangører og grundet den fremskredende tid søges der i alle 8 kredse.

Den valgte arrangør for FM 2018 vil blive annonceret i forbindelse med dette års mesterskab eller så snart udvalget modtager en konkret henvendelse, der kan opfylde de ønskede kriterier.

Alle ansøgninger vil blive behandlet af Danmarks Jægerforbunds jagthornsudvalg og bedes sendes til nvk@jaegerne.dk ikke senere end 26. marts 2017.

Den udvalgte arrangør vil blive underrettet inden offentliggørelsen og to repræsentanter fra den valgte jagtforening eller blæsergruppe vil blive inviteret med som gæster (observatører) til dette års mesterskab på Reventlow gods på Lolland den 20. maj 2017.

Yderligere informationer omkring rammer for afholdelse af Danmarks Jægerforbunds forbundsmesterskab i jagthornsblæsning kan findes her på siden, eller ved at kontakte den lokale jagthornskoordinator.

Uanset valget af kreds for forbundsmesterskabet (FM) i 2018 opretholdes rækkefølgen efterfølgende.

2019: Kreds 6, 7 eller 8

2020: Kreds 1, 2 eller 3 

2021: Kreds 4 eller 5

Venlig hilsen

Bjarne Rasmussen

Formand for Danmarks Jægerforbund jagthornsudvalg.