OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 08. august 2017

Ansøgning til Miljøstyrelsens Skydebanepulje 2017

Ansøgningsfristen til Miljøstyrelsens Skydebanepulje er 1. oktober. DJ er behjælpelig med ansøgninger til puljen, hvor du kan søge om midler til "tekniske installationer".

Tekst: Jan Henrik Rygaard, Danmarks Jægerforbund
Foto: Thomas Lindy Nissen

Ansøgningsfristen til Miljøstyrelsens skydebanepulje nærmer sig. Som tidligere år er det den 1. oktober 2017.

Det vil dog som altid være godt for jagtforeningerne at få ansøgningen indsendt i god tid, da Jægerforbundet har noget sagsbehandlingstid på behandlingen, ligesom der skal også være tid til at indhente eventuelle manglende oplysninger.

Der er kr. 1.000.000 til rådighed i puljen.

Der kan ansøges til tekniske installationer på flugtskydningsbaner, og med dette menes der

  • Indkøb og installation af kastemaskiner.
  • Indkøb og opførelse af bygninger til kastemaskiner og tekniske installationer, som er nødvendige for driften af skydeanlægget.
  • Indkøb og installation af støjdæmpende eller sikkerhedsmæssige foranstaltninger.
  • Ved større ansøgninger kan der ydes tilskud til revision på op til kr. 2.500.
  • Udgifter til nødvendige forundersøgelser f.eks. udarbejdelse af støjrapport og andre miljøundersøgelser, undersøgelser af ejendomsforhold mv.

Du kan finde ansøgningsskema og vejledning på Miljøstyrelsens hjemmeside her.

DJ Jagtforeninger skal indsende ansøgningen via Jægerforbundet/Jan Henrik Rygaard, som også er behjælpelig med tvivlsspørgsmål. Du kan kontakte ham på jhr@jaegerne.dk.