Afrikansk svinepest rykker tættere på

Læs her, hvordan du som jæger skal tage dig i agt for undgå at medbringe den dødelige smitte til Danmark

Skrevet af: Mariann Chriél, dyrlæge og chefkonsulent, DTU Veterinærinstituttet, Anette Boklund, seniorrådgiver, DTU Veterinærinstituttet og Sisse Berg Wulff, dyrlæge, Fødevarestyrelsen, 12. september 2017

Afrikansk svinepest er en meget smitsom virussygdom hos såvel vild- som tamsvin. Siden 2007, har sygdommen spredt sig i Øst-Europa, med udspring fra Georgien. Virus kan ikke smitte til mennesker. Jægere har stor risiko for at slæbe smitten med til Danmark, når vildsvinekødet bringes med hjem. Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark, men et udbrud vil øjeblikkeligt lukke alle eksportmarkederne for svinekød. I 2016 udgjorde den danske eksport af svinekød en værdi af 30 milliarder kr. Desuden eksporteres der årligt yderligere for 13,5 mill. kr levende svin fra Danmark.

Sygdommen fortsætter med at spredes længere vestover

Siden afrikansk svinepest (ASF) blev introduceret i Georgien i 2007, har sygdommen spredt sig først mod nord til Hviderusland og den vestlige del af Rusland. I 2014 spredtes sygdommen til EU-landene, først til Estland, Letland, Litauen og Polen og senest i 2017 også til Tjekkiet og Rumænien.

I Estland fandt man i 2016 i alt 1068 tilfælde af ASF hos vildsvin og hidtil er der fundet 548 inficerede dyr i 2017. I 2016 spredtes smitten til 6 tamsvinebesætninger og i 2017 foreløbigt til 2. Smittekilderne til udbruddene i tamsvin menes at være grøntfoder, bær- og svampeplukkere og jægere.

Der er indført forbud mod fodring af vildsvin i perioden 1. oktober-30. april og der må kun fodres med små mængder på jagtpladserne. Tamsvin må ikke fodres med grøntfoder. Alt foder skal være enten varmebehandlet eller ligge i mindst 30 dage før brug.

  • I Letland er der i 2016 fundet 901 ASF inficerede vildsvin og i 2017 574. Der har i samme periode været hhv. 3 og 4 udbrud i tamsvin, ved områder med en meget høj forekomst af smittede vildsvin.
  • I Litauen har der i 2016 været 19 udbrud i tamsvin og i 2017 10, mens der blandt vildsvin er fundet 288 tilfælde i 2016 og 434 tilfælde i 2017.
  • I Polen er der i 2016 påvist ASF i 68 vildsvin og konstateret 20 udbrud hos tamsvin, mens der hidtil i 2017 er påvist ASF i 284 vildsvin og i 42 tamsvinebesætninger.
  • I Tjekkiet er ASF hidtil udelukkende fundet i vildsvin, med 97 diagnosticerede tilfælde, mens der i Rumænien er konstateret et enkelt tilfælde i en tamsvinebesætning, men endnu ingen tilfælde i vildsvin.

Forholdsregler mod smitte

Risiko for smitte kan begrænses ved f.eks. at fjerne selvdøde vildsvin og dermed smittekilden i området. Finder man selvdøde vildsvin i jagtområdet, bør man ikke håndtere dem, men rapportere det til myndighederne. En undersøgelse i overvågningszonerne har vist, at Afrikansk svinepestvirus kun findes i 2% af raske nedlagte vildsvin, mens det er fundet i 72% af de selvdøde vildsvin i zonerne!

En reduktion af vildsvinebestanden kan bidrage til bedre at kunne kontrollere smittespredningen. Det efterlader imidlertid et tomrum, som andre vildsvin i nærområdet kan vandre ind i - og dermed eventuelt slæbe smitte med ind. Desuden kan visse jagtformer bidrage til at sprede vildsvinene yderligere, og dermed også sygdommen. Produktion af tamsvin skal sikres bedre gennem forbud mod udendørs svineproduktion og fodring med grønt og andre produkter fra naturen, da det er kendte smitteveje.

Symptomer

Fra grisene smittes, til de viser symptomer, går der kun 5-10 dage. Grisene bliver sløve og har ingen ædelyst. Når dyrene bevæger sig er det på stive ben med slingende bagpart, voldsom tåreflåd, og røde eller blålige misfarvninger i huden fortrinsvis på ben, bug og ører. Kommer man som jæger ind i områder med udbrud, kan man finde typisk finde vildsvinene liggende døde i området med et eller flere af disse symptomer. Det er vigtigt at kontakte myndighederne for at årsagen kan afklares. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle dyr udviser tydelige symptomer.

Når et smittet vildsvin er nedlagt, behøver der altså ikke være ydre symptomer på sygdom hos dyret. Men ved opbrækningen vil man typisk finde meget blodig væske i bughulen (se foto) – men det kan godt snyde afhængigt af skuddets placering!

Smitteveje

Smitte mellem tamsvin sker hyppigst ved transport/handel med grise, som er smittet, men endnu ikke har symptomer. Men også beskidt tøj eller beskidte transportvogne kan overføre smitten. Smitten mellem svin sker typisk ved direkte kontakt eller ved kontakt med strøelse, foder og vand, som er forurenet med urin, gødning og næseflåd. Blod fra syge dyr er smittefarligt i op til 1½ år efter, hvis det ligger ved lave temperaturer. I områder, hvor der har gået svin smittet med Afrikansk svinepest, er gødningen smittefarlig i op til 2 uger og selvdøde vildsvin kan smitte raske dyr i området også efter forrådnelse af kadaveret. 

Risiko for indslæbning af smitten til Danmark kan ske med slagteaffald, kød eller kødaffald indeholdende virus. Undersøgelser har vist, at virus kan overleve i tørrede skinker (serrano og parma) i mere end et år.

Disse smitteveje har været årsag til adskillige sygdomsudbrud i andre lande. Men smitten er aldrig set med svinekød der er varmebehandlet ved 70°C. Flåter, der har suget blod fra smittede svin, kan bære virus gennem længere tid og bidrage til overførsel af smitten – noget som er set i forbindelse med udbrud i Sydspanien og Portugal. Men også stikfluer kan overføre smitten.

Kontakt forfatterne

Mariann Chriél, dyrlæge og chefkonsulent, DTU Veterinærinstituttet, direkte tlf. 35 88 87 09, e-mail march@vet.dtu.dk;

Anette Boklund, seniorrådgiver, DTU Veterinærinstituttet

Sisse Berg Wulff, dyrlæge, Fødevarestyrelsen