Status på jagttidsforhandlingerne – revidering af jagttiderne

Processen med revidering af jagttiderne er i fuld gang - både internt i Danmarks Jægerforbunds organisation og i Vildtforvaltningsrådet. Her får du overblikket. Og så kan du igen læse om vores holdning til adaptiv forvaltning.

Skrevet af: Niels Søndergaard, Danmarks Jægerforbund, 19. oktober 2016
Foto af: Niels Søndergaard, Danmarks Jægerforbund

Danmarks Jægerforbund har for snart længe siden igangsat en proces med inddragelse af medlemmerne forud for revidering af jagttiderne. Med input fra møder og fra trækvildt-, hjortevildt og markvildtudvalgene er nedenstående liste med arter, DJ ønsker skal indgå i den kommende jagttidsrevidering, fremsendt til Vildtforvaltningsrådet:

  • Trækvildt: Bramgås, grågås, mørkbuget knortegås, svømmeænder, edderfugl, ringdue, sildemåge, sølvmåge, svartbag, stor regnspove, hjejle.
  • Hjortevildt: Vildsvin (Ønsker til jagttider på dåvildt og kronvildt sker via de regionale hjortevildtgrupper).
  • Markvildt: Agerhøne, hare, krage, husskade, ræv, fasanhøne,

Udover de arter, DJ har indsendt, har de andre organisationer i Vildtforvaltningsrådet indsendt deres ønsker, ligesom Styrelsen for Vand og Natur har givet deres input. Den samlede liste kan ses her.

SVANA har desuden gjort opmærksom på, at det faglige grundlag for revidering af jagttiderne viser, at der under særlige hensyn kan ske udvidelse af antallet af arter, der skal være jagttid på fra 2018. Det kunne blandt andet dreje sig om mørkbuget knortegås og stor skallesluger. Det kan du læse mere om her.

Dialogmøder med medlemmerne

Den 4. oktober tog vi i kreds 6 hul på rækken af dialogmøder rundt i landet, der stadig afholdes, og som skal inddrage medlemmerne i processen med revidering af jagttiderne. Målet med møderne er en gennemgang af de arter, vi har indstillet, og de overvejelser der er i forhold til deres bestandsniveau og grundlag for fastsættelse af jagttid.

Sidste møde er den 23. november. Derefter er klar vi til at fremlægge DJ´s bud på målsætninger for de arter, der kommer i spil ved revideringen af jagttiderne.

Samtidig vil vi på dialogmøderne redegøre for den faglighed, som Vildtforvaltningsrådet har besluttet skal være gældende for fremtidige revideringer af jagttiderne.

Faglighed er vejen frem

Vildtforvaltningsrådet har på deres møde den 23. september besluttet, at ændringer af jagttider skal ske på dels et grundlag af en faglig biologisk vurdering og dels på baggrund af foreningspolitiske ønsker om udvidelser eller begrænsninger. Fastsættelse af jagttid på nye arter samt fredning af arter, der traditionelt er drevet jagt på, forekommer dog kun i begrænset omfang – uanset ændringer i de biologiske forudsætninger.

Ofte er det manglen på målsætninger for en art, der indirekte skaber bekymring hos organisationerne i Vildtforvaltningsrådet, og dermed hindrer Rådet i at nå til enighed.

Målet er, at fastsættelse af jagttider fremover foretages som en integreret del af en dynamisk, biologisk forsvarlig og objektiv vildtforvaltning. Det er hensigten, at den her beskrevne fremgangsmåde medvirker til, at der i Vildtforvaltningsrådet kan opnås enighed om eventuelle jagttidsændringer og ændringer i arternes aktuelle status som jagtbare eller ikke jagtbare. Dette papir sikrer at drøftelserne fremover foregår med et stærkere udgangspunkt i fakta og mere konkrete "spørgsmål".

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at Rådet fortsat er ansvarlig for indstillinger om ændringer af jagttider til den ansvarlige minister.

Ifølge princippapiret bør følgende tre elementer altid indgå i overvejelserne:

  • Juridiske forudsætninger
  • Biologiske forudsætninger
  • Etiske overvejelser
For flere arters vedkommende vil en mulig jagttid forudsætte en adaptiv forvaltning. Den adaptive tilgang giver nemlig jagtmulighed længere før vi ellers ville kunne fastsætte jagttid, fordi den adaptive tilgang forudsætter løbende overvågning med bestandsniveau og kontinuerlig tilpasning, så jagten er bæredygtig.

For flere arters vedkommende vil en mulig jagttid forudsætte en adaptiv forvaltning. Den adaptive tilgang giver nemlig jagtmulighed længere før vi ellers ville kunne fastsætte jagttid, fordi den adaptive tilgang forudsætter løbende overvågning med bestandsniveau og kontinuerlig tilpasning, så jagten er bæredygtig.

Dynamisk forvaltning – adaptiv forvaltning

Flere steder peger DCE på, at adaptiv forvaltning kan være et redskab til at indføre jagttid på arter, vi ellers ikke vil kunne få jagttid på. Dermed viser den adaptive forvaltning sin styrke for os jægere og perspektiverne, når fagligheden kommer i højsædet.

Adaptiv forvaltning har bevist sit værd, men alligevel kan vi konstatere, at der er misforståelser i jægerkredse om dens betydning og ikke mindst perspektiver. Flere har en opfattelse af, at adaptiv forvaltning medfører begrænsninger, regler og yderligere bureaukrati. Det er ikke korrekt.

Da et enigt Vildtforvaltningsråd indstillede, at jagttiden på kortnæbbet gås igen skulle udvides til også at omfatte januar, så var det et skoleeksempel på, hvordan den adaptive forvaltning giver mere jagttid længe før vi ellers ville opnå en øget jagttid. Altså havde vi ikke haft en adaptiv forvaltningsplan for kortnæbbet gås, ville vi ikke have fået udvidet jagttiden nu og heller ikke tidligere, da vi fik det.

Adaptiv forvaltning handler således ikke om, at jægere får frataget jagtmuligheder. Det er faktisk det modsatte. Adaptiv forvaltning er en dynamisk forvaltning med mulighed for løbende tilpasning, som medvirker til at sikre jagten generelt, og på sigt åbne mulighed for jagt på flere arter på et tidligere tidspunkt end vi normalt kunne forvente.

I 2015 vedtog AEWA’s gældende forvaltningsplaner for tajgasædgås, stor regnspove og havlit, og i alle tre nævnes fælles adaptiv forvaltning på internationalt plan som en nødvendighed for at bevare arternes status som jagtbare. Altså ingen jagtmulighed uden en adaptiv forvaltningsplan for disse arter.

Tilbage i 2011 gik Danmarks Jægerforbund aktivt ind i at understøtte den adaptive forvaltningstilgang via 'projekt Kortnæbbet gås'.

Det gode jægerhåndværk

Nogle af principperne i adaptiv forvaltning kender vi allerede fra principperne i det gode jægerhåndværk.

Når vi i vores jagtpraksis kun skyder agerhøneflokke ned til 7 stk., så er det i lille målstok samme tilgang som i den adaptive forvaltning. Vi tilpasser nemlig afskydningen, så niveauet af agerhøns er tilstrækkeligt til at sikre bestandens overlevelse, så vi også fremover kan høste af det overskud, der produceres.

Er der på et givent jagtrevir observeret meget få fasanhøner i et år, så er det godt jægerhåndværk at undlade at skyde fasanhøner på det pågældende terræn det givne år. Det er ligeledes i lille målstok samme principper, som i den adaptive forvaltning. Vi tilpasser altså vores jagt efter de naturgivne muligheder.

Har afskydningen af råvildt på et givent jagtrevir i en årrække haft et for stort udtag af bukke, så er det godt jægerhåndværk, at tilpasse fremtidig afskydning, så der skydes flere råer efter følgende princip. Skyd en rå og to lam før du skyder en buk.

Menneskets adfærd og holdninger ændrer sig over tid, ligesom naturen i Danmark og i landene omkring os gør det. Vi har derfor en dynamisk natur og et behov for en dynamisk tilgang til benyttelse og beskyttelse af naturen.

Jagt er en rekreativ aktivitet, hvor det nedlagte vildt, så vidt det er muligt, anvendes til føde, som trofæ eller på anden fornuftig måde. Det bidrager til bæredygtig jagt.

Usikkerhed om data

Det nævnes indimellem, at den usikkerhed, der er omkring data knyttet til bestandstælling/vurdering, er et problem ved den adaptive forvaltning. Det man skal huske er, at uanset om det er relevant at bringe den adaptive tilgang i spil eller ej, vil bestandsvurderinger altid være en forudsætning for en fastsættelse af, om jagten er bæredygtig på den pågældende art – altså om arten tåler en jagttid.

Usikkerhed om bestandsniveau og om hvorvidt jagten er bæredygtig, vil i sagens natur indgå i mulighederne for jagttidsfastsættelse. Det kan vi som jægere kun have interesse i. Vi skal ikke have jagttid, hvis ikke arten tåler det.

Igen vil den adaptive tilgang give mulighed for et jagtudtag på langt mere usikkert grundlag end ellers, fordi man løbende tilpasser jagttiden.

Ikke behov for adaptiv forvaltning

For flere arters vedkommende er det ikke relevant, at tale om en adaptiv forvaltningsplan eller en adaptiv tilgang. Det er blandt andet, når der er tydelig klarhed om målsætningen for arten og klarhed om tilgangen til artens bestandsniveau. Det kunne gælde mink og mårhund. Her skal vi have arten udryddet.

Der, hvor det kan komme på tale, er, hvor enten arten har en udfordring, eller hvor samfundet har et problem, og hvor det af en af de årsager kræver en balanceret og tilpasset forvaltning. For kortnæbede gås drejer det sig om at anvende jagten som et aktivt redskab til at styre bestanden. Mens det for regnspovens vedkommende vil dreje sig om at sikre, at jagten udføres forsigtigt, da bestanden på nuværende tidspunkt ikke er på et niveau, hvor arten kan tåle fuld jagttid.

Se mere om revidering af jagttiderne her.